Stort dansk hold klar til World Cup i Tiszaujvaros

jul 4, 2018


Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Dansk Triatlon Forbund

Fem danskere er klar til en af de mest legendariske World Cup afdelinger på kalenderen – World Cup Tiszaujvaros. Den lille ungarske by, Tiszaujvaros, har været vært for en World Cup afdeling hvert år siden 1997!

Denne adskiller sig fra andre World Cups ved at der køres semifinaler om lørdagen og finaler om søndagen.
Lørdag køres der 3 semifinaler med op til 30 atleter i hver. Top-9 fra hver semifinale, plus de 3 bedste tider danner søndagens finaleheat.

Distancen er en sprintdistance både lørdag og søndag, 750m svømning – 20km cykling – 5km løb.
Svømningen foregår i en meget lille sø der er ca. 150m lang og 50m bred, så siger sig selv at der skal svømmes en del omgange for at nå op på 750m! Og dermed er der også kun 100m til første bøje, hvilket altid skaber kaos.
Cykelruten er forskellig fra lørdag til søndag. I semifinalen er det en ud-hjem rute, og i finalen kører man mange omgange i byen på en teknisk strækning.
Løberuten er omgange på en kort rundstrækning, der tager atleterne forbi målområdet, hvor en meget energisk speaker sætter gang i en kæmpe byfest!

Det danske hold
Anne Holm (GTC)
Alberte Kjær Pedersen (Fredericia Triathlon Team)
Emil Holm (GTC)
Miki Taagholt (GTC/Tri Team SDU)
Henrik Klemmensen (Fredericia Triathlon Team/Tri Team SDU)

Islandske Edda Hannesdottir, der træner med Tri Team SDU er også til start.

Racet kan følges på triathlon.org/live, hvor der vil være livetiming og liveupdate.

Startlister findes her

Med sportslig hilsen
Dansk Triatlon Forbund

WTS og VM i mixed relay i Hamburg

World Triathlon Series er kommet til Hamburg, hvor der lørdag køres det individuelle race og søndag er er VM i mixed relay! Andreas Schilling kører lørdag og Danmark er til start søndag!