Skal din klub kåres som Danmarks bedste Triatlonklub 2019?

Foto: Århus 1900 Triathlon
Carbonhestene begynder at blive luftet hyppigt og træningen intensiveres ude i klubberne frem mod starten af 2019-sæsonen. Og dermed er der lige pludselig ikke særlig længe til at DM TRI serien 2019 skydes i gang med stævner i de første 3 weekender i maj måned.
I 2019 udgaven af DM TRI serien skal Danmarks bedste Triatlonklub kåres! Danmarks bedste Triatlonklub er en klubkonkurrence, hvor alle stævnerne i DM TRI serien indgår på tværs af aldersklasser og gruppeinddelinger (Age-Group, Aspiranter og Elite).
Hver gang et klubmedlem stiller op i en af konkurrencerne i DM TRI serien vil klubmedlemmet optjene point til sin klub, som i sidste ende kan vinde retten til at kalde sig for Danmarks bedste Triatlonklub og løfte den store vandrepokal ved finalestævnet i Fredericia!
Derfor skal du og din klub deltage i stævnerne
– Samtlige stævner i DM TRI serien er meget velorganiserede stævner, hvor du kan være sikker på en god oplevelse
– Noget af det bedste ved at deltage i konkurrencer er at have nogen at dele oplevelsen med. Og hvem vil være bedre at dele oplevelserne med end dine klubkammerater?!
– Du kan hjælpe din klub i kampen for at stå øverst på klubpodiet i Fredericia og løfte den store vandrepokal. Og dermed hjælpe din klub til at kunne bryste sig af at være Danmarks bedste Triatlonklub 2019!
– Alle stævnerne i DM TRI serien 2019 er sikkerhedscertificerede medlemsstævner under Dansk Triatlon Forbund, så du kan trygt regne med at sikkerheden er højt prioriteret. Læs mere om sikkerhedscertificerede medlemsstævner her
Pointsystem
I hver afdeling af DM TRI serien både for Age-Group, Aspiranter og Elite uddeles der point for placering i den enkelte aldersklasse:
Nr.1 = 99 point
Nr.2 = 98 point
Nr.3 = 97 point
Nr.4 = 96 point
…Osv…
Nr.90 = 10 point
DNF = 5 point
DNS = 0 point
På Dansk Triatlon Forbunds hjemmeside bliver der lavet en side, hvor stillingen løbende kan følges!
Præmier – vinderklubben bliver Danmarks bedste og tryggeste Triatlonklub
Der vil være sikkerhedspræmier til en samlet værdi af 20.000kr til de 3 bedst placerede klubber i den samlede stilling.
Til Danmarks bedste Triatlonklub vil der være en kæmpe vandrepokal, som kan pynte hjemme i klubhuset for et helt år!
Derudover vil der være præmier i form af sikkerhedspakker fra TRYG. De kan indeholde svømmebøjer, havtasker, cykellygter, refleks løbeveste førstehjælpskasser mm.
Således vil vinderklubben ikke bare være Danmarks bedste triatlonklub, men også Danmarks TRYGgeste triatlonklub!
Triatlon Danmarks ordinære udsatte generalforsamling 2020
Triatlon Danmarks udsatte ordinære generalforsamling 2020 afholdes 6. februar. Læs mere …
Andreas Schilling indstiller flot karriere
Andreas Schilling har besluttet at indstille sin professionelle triatlonkarriere efter seks sæsoner i den absolutte verdenselite inden for olympisk triatlon.
Danmarks Smukkeste Triathlon ”goes green” med DM i Cross Triatlon for Age Group-atleter lørdag den 28. august 2021
Er du mere til en tur i det grønne på MTB i stedet for en tur på racer-/enkeltstartscykel, så er Silkeborg Triathlon klar med stævnet til dig i 2021.
Danmarks Smukkeste Triathlon er vært ved DM Middel for Elite og Age Group samt Aquabike i Silkeborg sidste søndag i august 2021
Der er lagt op til en hot triatlon weekend ved det nyrenoverede Østre Søbad ved Almindsø, Horsensvej, Silkeborg, når Silkeborg Triathlon inviterer til DM Middel for Elite og AG’er og Aquabike søndag den 29. august.