Peter Thygesen er ny ITU Level 2 dommer – som den første i Danmark
Peter Thygesen har bestået eksamen efter at have været på ”Technical Official Level 2 Seminar” i Loughborough, England, i oktober 2019. Tillykke med den nye titel Peter!

Peter Thygesen har igennem en årrække været en af dem der er gået forrest i det danske dommerkorps og han har løst mange opgaver både indenlands og i udlandet.
I 2020 er han assisterende teknisk delegeret på 2020 Viborg ITU Powerman Middle Distance Duathlon World Championships.
Peter har i 2019 været meget aktiv og har udover opgaven i Viborg for eksempel også været afsted til ETU Valencia U23 European Championships, som var stævnet, som var meget tæt på at blive aflyst på grund af storm og regn. Til dette stævne lærte han og de andre danske dommere, som var tilknyttet stævnet meget om krisestyring.

Som international dommer mødes man med meget forskellige udfordringer og der er brug for en stor og solid ”værktøjskasse”. Peter har haft lysten til at erhverve sig rigtig megen ny viden udenlands, som han har kunnet lægge til hans omfattende basisviden, så han nu er den danske dommer med størst international erfaring.
Triatlon Danmark ønsker Peter held og lykke med fremtidige opgaver, og vi er samtidigt glade for, at antallet af ITU Technical Officials Level 1 fra Danmark støt og roligt stiger, og at rigtigt mange af disse også får opgaver i internationalt regi, både ETU og ITU stævner i 2020.
Danske dommere er højt værdsatte og de bidrager i høj grad til, at internationale stævner afvikles bedst muligt og løbende bliver forbedret, både sportsligt og sikkerhedsmæssigt. Der er derfor en forventning til at Peter Thygesen ikke bliver den sidste danske dommer på ITU Level 2.
Har du lyst til at være dommer?
Så har du muligheden for at deltage i dommerkursus i:
Brøndby 8. marts 10.00-17.00
Århus 7. marts 10.00-17.00
Se mere om tilmelding her
Triatlon Danmarks ordinære udsatte generalforsamling 2020
Triatlon Danmarks udsatte ordinære generalforsamling 2020 afholdes 6. februar. Læs mere …
Andreas Schilling indstiller flot karriere
Andreas Schilling har besluttet at indstille sin professionelle triatlonkarriere efter seks sæsoner i den absolutte verdenselite inden for olympisk triatlon.
Danmarks Smukkeste Triathlon ”goes green” med DM i Cross Triatlon for Age Group-atleter lørdag den 28. august 2021
Er du mere til en tur i det grønne på MTB i stedet for en tur på racer-/enkeltstartscykel, så er Silkeborg Triathlon klar med stævnet til dig i 2021.
Danmarks Smukkeste Triathlon er vært ved DM Middel for Elite og Age Group samt Aquabike i Silkeborg sidste søndag i august 2021
Der er lagt op til en hot triatlon weekend ved det nyrenoverede Østre Søbad ved Almindsø, Horsensvej, Silkeborg, når Silkeborg Triathlon inviterer til DM Middel for Elite og AG’er og Aquabike søndag den 29. august.