OL og PL i Tokyo udskydes med et år

Apr 3, 2020


IOC har meldt ud, at OL i Tokyo udskydes til 2021.

DIF og Team Danmark er tilfredse med beslutningen og igangsætter nu arbejdet med, hvad det kommer til at betyde for det danske OL-arbejde.
”Nu har vi den udskydelse, som vi håbede på og kan derfor sammen med Team Danmark, de internationale og nationale forbundene og atleterne trække i arbejdstøjet.
Der er masser af svære spørgsmål at tage fat på som fx, hvad udskydelsen betyder for atleternes kvalifikationer, for vores økonomi, ja, for hele den danske OL-deltagelse.
Svarene har vi ikke endnu, men nu er der endelig en form for ro til at arbejde med udskydelsen.” siger Niels Nygaard, der er formand for DIF og Danmarks Olympiske Komité

OL Tokyo 2020 skulle have været afholdt fra slutningen af juli og frem til starten af august og efterfølgende skulle PL ligeledes have været afholdt i den japanske hovedstad.
Det bliver der så ikke noget af pga. den alvorlige og verdensomspændende COVID-19 situation.
Heldigvis er der allerede nye datoer på plads for 2021.
OL starter d. 23. juli 2021 og PL starter d. 24. august 2021.

Det vil altså sige at det er lykkedes at få placeret OL og PL på samme tidspunkt af året som oprindeligt planlagt, blot et år senere. Det er en ganske tilfredsstillende løsning.
De præcise datoer for triatlonkonkurrencerne er endnu ikke på plads.

Triatlon Danmark ser frem til det forsatte samarbejde med Team Danmark og vores atleter frem mod OL Tokyo 2020 – nu afholdt i 2021

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Lea Hoffmann

Fælles Zwift-træning

Med COVID-19-restriktioner og vinterens komme kan det være svært at få lavet den træning, som man gerne vil i sin lokale triatlonklub. Men det er der råd for nu. KTK86 åbner de virtuelle døre på vid gab og inviterer alle klubmedlemmer, der har lyst, til at deltage i cykeltræning på Zwift. Læs mere …