Next Generation Challenge

aug 14, 2020


ETU har udviklet koncept ’Next Generation Challenge’ – en virtuel konkurrence for årgang 2001-2005 – med 400m svømning og 3000m løb. Konkurrencen er for alle unge triatleter i hele Europa, og man kæmper om den hurtigste sammenlagte tid på tværs af landegrænser.

I Triatlon Danmark støtter vi op om dette koncept, og derfor afholder vi events tre steder i landet, hvor de
to distancer bliver afviklet, og hvor de unge kan mødes og få testet sig selv af.

Ud over de aldersgrupper som ETU har inkluderet i deres koncept, udvider vi konceptet, så det også
inkluderer årgang 2006 – 2010. Det vil sige, at alle unge triatleter fra årgang 2001-2010 er velkomne til
at deltage i alle tre events. Deltager man ved flere events, er det kun ens bedste resultat som tæller.
Deltager man blot i et event, er det resultaterne her som tæller.

Udover Next Generation Challenge-konkurrencen afholdes der også en intern dansk konkur-
rence, hvor alle konkurrerer mod hinanden inden for deres aldersgruppe. Vinderne kåres, når
alle tre dage er afholdt.

Eventdage

Århus 1900 Triatlon
d. 29. aug. (ca. kl. 11.30-16:30)

SHS TRI & Køge Tri Team 2000
13. sept. (ca. kl. 07:30-13:00)

Odense (SDU)
d. 27. sep.
(ca. kl. 09:30-14:30)

Program
Det konkrete program for de enkelte eventdage kan variere en smule, men der vil som udgangspunkt afholdes svømning først efterfulgt af en pause og til slut løbes der.

Før det enkelte event vil alle tilmeldte få tilsendt information om dagen, retningslinjer for afvikling af disciplinerne og hvilke forholdsregler, man skal være opmærksom på i forhold til COVID-19.

Prisen for at deltage i både Next Generation Challenge og den interne danske konkurrence er 50 kr. pr. event.

Der er plads til 50 deltagere til hver event og først-til-mølle-princippet gælder.

Tilmelding
Tilmelding sker via Triatlon Danmarks side på Klubmodul.

SVØMNING
Svømningen foregår i 25m bassin. Der må ikke svømmes i våddragt og svømmetøjet skal være Fina-godkendt – ligesom det gælder ved svømmestævner.
Heats inddeles efter oplyste 400m tider.

LØB
Løbet bliver afviklet på en 400m løbebane, og det er tilladt at løbe i pigsko.

Aldersgrupper for den interne danske konkurrence:
– Junior 18-19 år (2001 – 2002)
– Ungdom 16-17 år (2003 – 2004)
– Ungdom 14-15 år (2005 – 2006)
– Børn 12-13 år (2007 – 2008)
– Børn 10-11 år (2009 – 2010)

Skole OL Case: Forløb med Odense Triathlon Klub

“Det har været den bedste undervisning nogensinde!” Sådan lyder det fra eleverne i 3.-6.-klasse på Lumby Skole i Odense, som hver især har haft besøg af Odense Triathlon Klub til et Skole OL undervisningsforløb.

Ironman-chefen fylder 70 år

Én af de helt store giganter i triatlonsporten, Kenneth Gasque, fyldte 70 år søndag den 1. november.