Mads Freund uddyber sit kandidatur til præsidentposten for World Triathlon
Af: Mads Freund
Formand for Triatlon Danmark
Danmarks Idræts Forbund (DIF) ser det som en af sine opgaver at udbrede den danske holdning til idræt blandt verdens nationer. Denne ambition har længe været en del af DIFs strategiske program.
Efter at jeg i flere år har været en aktiv del af det internationale politiske triatlonmiljø, var det derfor naturligt at stille op til valget i 2020.
Det sværeste man kan gøre, er selvfølgelig at udfordre en siddende præsident – Marisol Casardo – især når hun som i dette tilfælde også er IOC-medlem.
Men da Marisol nu har siddet i 12 år – og World Triathlons konstitution forskriver ”Maksimum 3 perioder, eller 12 år som præsident” – forekom det som en god anledning, at vise Danmarks holdning til at regler gælder for alle i en organisation.
Derfor er jeg opstillet som præsidentkandidat.
Af tekniske årsager er Marisol juridisk faktisk også i stand til at stille op. Fordi reglen i World Triathlons konstitution først er indført fra 2016. Så juridisk set er hun nu i gang med sin første periode. Moralsk synes jeg nu, at sagen er ret klar. 12 år er maksimum – fordi der altid bør gives plads til nye tanker og ideer.
Mit valgprogram har 3 hovedpunkter:
– World Triathlon skal indtage pladsen som den ledende organisation inden for Triatlon – på trods af at vi udfordres fra mange sider.
– Vi skal sælge vores verdensmesterskaber bedre – og få flere Age-Group atleter til at deltage i VM.
– Vi skal ændre den politiske struktur og få mere åbenhed og transparens ind i organisationen. Især på good governance-siden kan World Triahtlon forbedre sig meget.
Mit program og alle mine ideer og brochurer kan ses her: https://issuu.com/madsfreund. Der er flere informationer på min hjemmeside: madsfreund.com, hvor der også er adgang til alle sociale platforme.
Valget afgøres på en virtuel generalforsamling den 29. november 2020.
Sportslige hilsner
//Mads
Genåbning af udendørsidræt op til 25 personer
Fra 1. marts må der igen arrangeres organiseret udendørstræning for op til 25 personer …
Alberte Kjær Pedersen dansk mester på 3000m i meget flot tid
Alberte Kjær Pedersen løb fra alle ved weekendens DM på 3000m og vandt i meget flot tid …
Aalborg Triathlon afholder DM Classic 2021
DM Classic afholdes 6. juni i Aalborg og tilmeldingen er åben. læs mere …
Triatlon Danmarks ordinære udsatte generalforsamling 2020
Triatlon Danmarks udsatte ordinære generalforsamling 2020 afholdes 6. februar. Læs mere …