Ivan W. Pedersen er årets idrætsleder 2019

nov 13, 2020


Årets idrætsleder 2019 er Ivan W. Pedersen fra Tørring IF Triathlon. Ivan fik overrakt prisen som ”Årets Idrætsleder 2019” af Triatlon Danmark i sidste uge.

Normalt bliver prisen overrakt til den årlige generalforsamling, men da det desværre ikke har kunne lade sig gøre at afholde generalforsamling i år, fik Ivan prisen, da Triatlon Danmark kom forbi til et klubbesøg.

Baggrund for uddelingen

Ivan er i særdeleshed en ildsjæl i Tørring IF Triathlon og han betyder virkelig meget for klubbens drift og trivsel. Specielt i sit virke som ungdomstræner, hvor har han været en bærende kraft bag skabelsen af klubbens gode ungdomsmiljø. Her er Ivan med til at sørge for, at der både er plads til alle unge, som ønsker at lave triatlon og at der er tid til at fokusere på den enkeltes udvikling.

Samtidig med at Ivan har fokus på de unge i klubben, er han også altid opmærksom på, hvordan man rekrutterer nye medlemmer til klubben.

Og det er ikke kun i klubben, Ivan gør et stor stykke arbejde. Han er ofte med som træner på forbundets ungdomscamps, og deltager i forskellige udviklingsgrupper og så er Ivan en vigtig brik i netværket for ungdomstrænere. Her er han især opmærksom på. hvordan ungdomsafdelingerne kan støtte hinanden og samarbejde og have fælles træning.

Uddrag af Tørring IF Triathlons indstilling af Ivan Watson Pedersen

Ikke bare i 2019 men igennem mange år, har Ivan været helt afgørende for Tørring IF Triathlon’s succes og udvikling. Ivan var blandt hovedmændene for opstarten af afdelingen i 2014/15. Uden hans ildhu og gåpåmod ville opstarten, og den størrelse som afdelingen hurtigt fik, ikke havde været fundet sted.

I vores verden er Ivan ”Kongen af Triatlon i Tørring” og en person som indeholder elementerne i en rollemodel, som vi i Tørring er stolte af at kunne indstille til Årets Idrætsleder.

I Triatlon Danmark er vi utrolig stolte af at have en så engageret og dygtig idrætsleder som Ivan i en af vores foreninger, og vi ønsker Ivan og Tørring IF Triathlon STORT TILLYKKE med prisen som Årets Idrætsleder 2019.

Skole OL Case: Forløb med Odense Triathlon Klub

“Det har været den bedste undervisning nogensinde!” Sådan lyder det fra eleverne i 3.-6.-klasse på Lumby Skole i Odense, som hver især har haft besøg af Odense Triathlon Klub til et Skole OL undervisningsforløb.

Ironman-chefen fylder 70 år

Én af de helt store giganter i triatlonsporten, Kenneth Gasque, fyldte 70 år søndag den 1. november.

Træning under Corona: Kan I bestå POLITI-testen?

Hvordan organiserer I bedst gruppeopdelt træning for voksne, så I ikke bryder forsamlingsforbuddet og risikerer bøder? Hvad er reglerne for tilskuere? Kan I have tilskuere til træning, og hvordan kan I i så fald sikre, at det sker forsvarligt? DIFs Corona-taskforce har samlet de bedste råd til organisering af træning under Corona.