Ironman-chefen fylder 70 år

nov 3, 2020


Fra højre: Kenneth Gasque, Peter Sandvang og Morten Fenger, Ironman Lanzarote 1995

Én af de helt store giganter i triatlonsporten, Kenneth Gasque, fyldte 70 år søndag den 1. november.

Mr. Ironman, Ironman-chefen og Mr. Club La Santa. Kenneth Gasque er kendt under mange navne, og han har været med helt fra starten.

Tilbage i 1985 var han således den første dansker til at gennemføre Hawaii Ironman og Kenneth lagde dermed kimen for mange danske atleters deltagelse i årerne efter.

I 1992 var Kenneth Gasque idémanden bag at få Ironman til Lanzarote – et løb, der siden har vokset sig stort, og som er bredt anerkendt som et af de hårdeste løb i kalender.

”For mig har det altid været en stor glæde at møde Kenneth – uanset om det var, når vi udmattede kom over målstregen i Puerto Del Carmen efter gennemførsel af Ironman Lanzarote, eller det var i Pool Baren på Club La Santa. Kenneth har med sit udadvendte og lyse sind altid spredt godt humør og glæde for sine omgivelser, fortæller Morten Fenger, direktør i Triatlon Danmark og fortsætter:

”Kenneths betydning for triatlonsportens udbredelse, ikke mindst i Danmark, har været kolossal, og det selv om Kenneth har været bosiddende på Lanzarote i mere end 35 år, hvor han har uge efter uge har taget imod sol- og sportshungrende gæster på Club La Santa.

Han har, udover at få Ironman til Lanzarote, skabt et hav af internationale sport events på Lanzarote, og det har været imponerende at følge Kenneth, der forsat klør på med nye initiativer og nye events.

Det har altid stået lysende klart for mig, at drivkraften bag Kenneth aldrig har været udsigten til økonomisk gevinst, men lysten til at skabe uforglemmelige oplevelser for den enkelte, fortæller Morten Fenger.  

Om Kenneth Gasque
Kenneth Gasque er optaget i IRONMAN Hall of Fame og han står bag events som Club La Santa Ironman, Ocean Lava Triathlon, Music Marathon, Wine Run, International Running Challenge, Lanzarote Marathon og Volcano Triathlon.

Kenneth er gift med Anna Lis og bosiddende i skønne Puerto del Carmen på Lanzarote.

Skole OL Case: Forløb med Odense Triathlon Klub

“Det har været den bedste undervisning nogensinde!” Sådan lyder det fra eleverne i 3.-6.-klasse på Lumby Skole i Odense, som hver især har haft besøg af Odense Triathlon Klub til et Skole OL undervisningsforløb.

Træning under Corona: Kan I bestå POLITI-testen?

Hvordan organiserer I bedst gruppeopdelt træning for voksne, så I ikke bryder forsamlingsforbuddet og risikerer bøder? Hvad er reglerne for tilskuere? Kan I have tilskuere til træning, og hvordan kan I i så fald sikre, at det sker forsvarligt? DIFs Corona-taskforce har samlet de bedste råd til organisering af træning under Corona.