Invitation til Testsamling i Odense d. 29. marts

jan 16, 2020


Søndag d. 29. marts afholdes der Testsamling i Odense.
Det er sidste mulighed for kvalifikation til Aspirantgruppen, Ungdoms-/Juniorlandshold og Udviklingslandsholdet for 2020-sæsonen.

Se de opstillede løbekravtider og svømmekravtider  her.

Testsamlingen er for alle unge i årgangene 1995-2006! Testsamlingen er en god mulighed for at teste din egen udvikling i svømning og løb eller forsøg at klare de opstillede talentkrav. Det er bestemt ikke et krav for deltagelse, at du vil gå efter at komme under talentkravene.
Svømmetesten bliver afviklet i svømmehallen på Syddansk Universitet (25M) om formiddagen og løbetesten bliver afviklet på Syddansk Universitets atletikstadion om eftermiddagen.

Program
9.20 Vi mødes i forhallen til svømmehallen på Syddansk Universitet. Adresse: Campusvej 55, 5230 Odense M
9.30-10.00 Opvarmning til svømmetest (der svømmes på 25M bane)
10.15-11.30 Afvikling af svømmetest: 400m (årg. 2005+2006) / 800m (årg. 2004+2003+2002+2001 / 1500m
(årg. 1995 og ældre)
12.00 Afslapning på Syddansk Universitet. Der vil være frugt og lidt andet spiseligt. Men medbring selv madpakke og drikkelse!
13.00-14.00 Afvikling af løbetest: 3000m eller 5000m

Hvis du ikke er medlem af Triatlon Danmark kan du også tilmelde dig, så sender du blot en mail til rasmus.stubager@triatlon.dk
Sidste tilmeldingsfrist er søndag d. 22. marts
Det er gratis at deltage!

Spørgsmål enten på rasmus.stubager@triatlon.dk eller 22135788.

Med sportslig hilsen
Rasmus Stubager
Ungdoms- og Juniorlandstræner

 

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Lea Hoffmann

Foto: Lea Hoffmann

Triatlon Danmark bakker op om nye Corona-tiltag

Triatlon Danmark bakker op om nye Corona-tiltag og opfordrer alle medlemmer til at følge myndighedernes anbefalinger og retningslinjer i bestræbelserne på at hindre udbredelsen af smitte.

Udviklingsdag i triatlons tegn (UDSAT TIL EFTERÅRET)

Har du en god ide til, hvordan triatlonsporten kan udvikle sig, så endnu flere får lyst til verdens fedeste sport? Så kom til udviklingsdag den. 4. april på Glamsbjerg Idrætsefterskole. (GRUNDET CORONAVIRUS ER DENNE UDSAT TIL EFTERÅRET)