Hvordan ser en triatlet ud?

maj 2, 2016


To studerende fra Aarhus Universitet vil at finde ud hvad, der forbinder danske triatleter. Du kan hjælpe dem ved at besvare et spørgeskema. 

De to studerende, Nikolaj og Bircan er i gang med at skrive bachelorprojekt på Aarhus Universitet om triatlon. Og da der kun findes én ting, der er bedre end at beskæftige sig med sig selv; nemlig, når andre gør det, så vil vi opfordre alle interesserede til at hjælpe de to studerende. Undersøgelsens resultater og hovedpointer deles naturligvis med Dansk Triatlon Forbund og dets medlemmer.

– Vi har udarbejdet et spørgeskema, hvor formålet er at finde ud af, hvordan en gennemsnitlig dansk triatlet ser ud, og hvordan flere danskere kan tiltrækkes til at deltage i triatlon stævner. Vi håber, I vil hjælpe med at besvare vores spørgeskema. Vi garanterer selvfølgelig 100% anonymitet, fortæller Nikolaj.

Adspurgt om hvad han mener med “hvordan en gennemsnitlig dansk triatlet ser ud” svarer han.

– Det vi mener og er på jagt efter er hvad der karakteriserer den typiske danske triatlet; hvem er han/hun, hvilken alder har de, hvad er deres civil status, hvilken uddannelsesmæssig baggrund har de osv.

Det bliver interessant at se om der findes fællesnævnere der forbinder triatleterne på tværs af landet.

Undersøgelsen forventes færdig inden sommerferien – du kan deltage ved at følge linket her.

Summer Camp 2021 tilmelding åbner 17 april

Den. 17. april åbner tilmeldingen til Sommer Camp 2021 for ungdomstriatleter. Så kan du tænke dig en aktiv ferie med den sport du elsker, så er Sommer Camp 2021 noget for dig! Læs mere …

Triatlon Danmark præsenterer ny talent- og elitestrategi

For at sikre, at Danmark også i fremtiden kan konkurrere i verdenseliten inden for både olympisk triatlon og langdistancetriatlon, har Triatlon Danmark med input fra og i kontinuerlig dialog med vores klubber udarbejdet en talent- og elitestrategi for perioden 2021-28. Læs mere …