Em middeldistance 2017- udtagelseskriterier
Danske Invest DM TRI Serien 2016 blev lørdag skudt i gang med et flot stævne i Ikast!
Til trods for den noget tvivlsomme vejrudsigt var stort set alle tilmeldte mødt frem til start og klar til en udfordring! Det helt store samtaleemne var vejret. Mens der kom meldinger om sne på Vejlefjordbroen og haglvejr i Silkeborg, så blev det ikke til mere end et par snefnug i Ikast. Det forholdsvis gode vejr betød også, at alle deltagere frit kunne vælge om cykel- og løbedelen skulle gennemføres i almindelig triatlontrikot, eller om der skulle nogle varmere lag tøj udenpå.
Motions triatlon og motionstriatlon børn var de første starter på dagen. Derefter skulle de hurtigste Age-Group’ere i de forskellige aldersklasser findes på distancen 400-18-4 (non-draft). Age-Group er i alderen 18-99år, inddelt i 18-39 og derefter klasser med 5 årgange sammen – 40-44, 45-49 osv.
Hurtigste AG-herrer var Pelle Grønberg (Hareskovens Triathlon Klub) i 49.39, mens Kristine Arnborg Pedersen (Holstebro Triathlon Klub) var hurtigste AG-kvinde i 56.12.
Aspirantklassen
Aspiranterne var de næste i ilden. Aspirantklassen består af ungdom B (årg. 1999-2000), ungdom A (årg. 2001-2002) og børn3 (årg. 2003-2004). 300m svømning – 9km cykling – 2km løb skulle de unge triatleter ud på. Her er det tilladt at ligge på hjul på cykeldelen. 44 drenge og 28 piger var til start. En markant stigning fra sidste år, hvor der ellers også var mange til start.
Scott Steenberg (GTC) og Karen Rasmussen (Århus) vandt i ungdom B.
Ulrik Petersen (SIGMATRI) og Sif Madsen (Tri4) vandt i ungdom A.
Joakim Schnak (GTC) og Marie-Louise Jørgensen (Multiatleterne) vandt i børn 3.

Der løbes koncentreret ud af skiftezonen. Foto: Fotografen
Elite kvinder
Eliten konkurrerede på distancen 600-18-4.
Efter de 600m svømning var det Heidi Thranum (Aalborg) der førte feltet an med de første 9 piger inden for 25sek. En af forhåndsfavoritterne, Anne Holm (GTC) svømmede 50m for langt og blev dermed sat ca. 40sek bagud. Efter T1 lykkedes det hurtigt de to OTK’ere Karoline Hemmsen og Anne Ahrens at skabe en lille frontgruppe sammen med Pernille Linder fra Aalborg Triathlon Klub. Det lykkedes de tre at skabe et forspring på 30sek ned til 2. gruppe med Michelle Vesterby (OTK), Dorthea Jørgensen (Multiatleterne), Heidi Thranum, Nina Jørgensen (Århus) og Augusta Christensen (GTC).
Dermed var det forstsat meget åbent hvem der skulle løbe med sejren og det blev først afgjort på de allersidste meter, hvor Pernille Linder sprintede fra Michelle Vesterby op ad opløbsstrækningen. Karoline Hemmsen blev nr.3.
Et spændende race, hvor der kun var 1min imellem de første 6 piger.
Elite herrer
Kvinderne havde sat dagsordenen for et spændende race og det fulgte herrerne flot op på, med en lige så medrivende finish!
Miki Taagholt (GTC/TTSDU) var første mand i skiftezonen, hvor der kun var 20sek imellem de første 15 herrer. Efter T1 var feltet skrumpet til 13 da Mikkel Jensen (Fredericia) knækkede sadelpinden og Nicklas Røssner (Aalborg) styrtede pga. et fladt dæk.
En frontgruppe på 7 mand med Emil Holm (GTC), Miki Taagholt, Mathias Petersen (ISK), Daniel Bækkegård (GTC), Oliver Korfitsen (Århus), Emil Deleuran og Henrik Klemmensen (Fredericia) blev dannet og efter dem en 2. gruppe med bl.a. hurtigløbende Anders Lund Hansen (Multiatleterne). I T2 var der kun 17sek imellem de 2 grupper og det lagde op til en spændende afslutning! Det fik vi også med endnu en afgørende spurt op ad opløbsstrækningen. Anders Lund Hansen fik hentet Henrik Klemmensen og Emil Deleuran på de sidste par hundrede meter, og vandt dermed 1. afdeling af Danske Invest DM TRI Serien 2016. Henrik blev nr. 2 og Emil nr. 3.
Se resultater for alle klasser på sportstiming.dk her
Næste afdeling af Danske Invest DM TRI Serien er i Holbæk d. 5. juni
Triatlon Danmarks ordinære udsatte generalforsamling 2020
Triatlon Danmarks udsatte ordinære generalforsamling 2020 afholdes 6. februar. Læs mere …
Andreas Schilling indstiller flot karriere
Andreas Schilling har besluttet at indstille sin professionelle triatlonkarriere efter seks sæsoner i den absolutte verdenselite inden for olympisk triatlon.
Danmarks Smukkeste Triathlon ”goes green” med DM i Cross Triatlon for Age Group-atleter lørdag den 28. august 2021
Er du mere til en tur i det grønne på MTB i stedet for en tur på racer-/enkeltstartscykel, så er Silkeborg Triathlon klar med stævnet til dig i 2021.
Danmarks Smukkeste Triathlon er vært ved DM Middel for Elite og Age Group samt Aquabike i Silkeborg sidste søndag i august 2021
Der er lagt op til en hot triatlon weekend ved det nyrenoverede Østre Søbad ved Almindsø, Horsensvej, Silkeborg, når Silkeborg Triathlon inviterer til DM Middel for Elite og AG’er og Aquabike søndag den 29. august.