Dramatisk afslutning på DM-Tri-serien
Der var drama, da DM Tri-seriens afsluttende 5. afdeling løb af stablen ved Furesøen i dag søndag den 4. september. Vejret med tiltagende regn i løbet af dagen, spillede en aktiv rolle og gjorde vejene glatte, hvilket resulterede i flere styrt under cyklingen.
Især var der drama i elite-herrernes start, hvor den danske OL-deltager Andreas Schilling stillede op som storfavorit, men var forfulgt af en stribe uheld og efter eget udsagn og holdning “tvivlsomme dommerkendelser”. Resultatet blev dog, at Emil Deluran vandt, 2er blev Henrik Klemmensen, 3er Anders Lund Hansen, mens Andreas Schilling blev noteret for en placering som nr. 4.
Blandt kvinderne lyste især unge Sif Madsen op, da hun debuterede med i senior elite-feltet – hun havde vundet Aspirant-klassen inden sidste afdeling blev kørt i dag og valgte derfor at søge nye udfordringer. Vinderen et elite kvinder blev Alberte Kjær Petersen, 2er Anne Holm, mens Sif Madsen blev 3er.
Læs en udførlig stævne rapport i morgen mandag og følg med her på siden og på Facebook, når vi i de kommende dage uploader nogle af de mange fotos og videoer fra stævnet ved Furesøen.
Som en slutbemærkning vil vi henlede opmærksomheden på, at stævnet var velafviklet og velbesøgt før regnen for alvor ramte Nordsjælland. Det fik fortjent flot dækning hele eftermiddagen af DR, hvor P3 Sportens rapporter, Anders Rud, var igennem gentagende gange fra både herrernes og kvindernes eliteløb. Vi lægger et link til udsendelsen, når den bliver uploadet.
Se resultater fra Sportstiming her

Alberte Kjær vinder i overlegen stil 5. afdeling af DM-Tri-serien 4. september ved Furesøen.
Triatlon Danmarks ordinære udsatte generalforsamling 2020
Triatlon Danmarks udsatte ordinære generalforsamling 2020 afholdes 6. februar. Læs mere …
Andreas Schilling indstiller flot karriere
Andreas Schilling har besluttet at indstille sin professionelle triatlonkarriere efter seks sæsoner i den absolutte verdenselite inden for olympisk triatlon.
Danmarks Smukkeste Triathlon ”goes green” med DM i Cross Triatlon for Age Group-atleter lørdag den 28. august 2021
Er du mere til en tur i det grønne på MTB i stedet for en tur på racer-/enkeltstartscykel, så er Silkeborg Triathlon klar med stævnet til dig i 2021.
Danmarks Smukkeste Triathlon er vært ved DM Middel for Elite og Age Group samt Aquabike i Silkeborg sidste søndag i august 2021
Der er lagt op til en hot triatlon weekend ved det nyrenoverede Østre Søbad ved Almindsø, Horsensvej, Silkeborg, når Silkeborg Triathlon inviterer til DM Middel for Elite og AG’er og Aquabike søndag den 29. august.