Dommeruddannelsen starter nyt hold d. 23. juni

Foto: DTriF
Du kan nu være med til at løfte denne spændende opgave som dommer.
Ved at blive uddannet dommer, får man indgående indsigt i sportens udvikling og er med til at få tingene til at fungere ”bag kulisserne”.
Dommeruddannelsen er baseret på cases og hvordan man håndterer konkurrencereglerne i pressede situationer.
Undervisningen på dommeruddannelsen er varetaget af DTriF´s Teknisk delegerede dommere.
Hvad kan man som dommer forvente:
– At man bliver en del af et engageret og dynamisk team.
– At man selv har indflydelse på hvilke stævner man vil ud og dømme til.
– At man får et honorar for sin dommeropgave.
– At man får transport tilskud, når man skal ud som dommer.
– At man får en ”dommerpakke” med trøje, T-shirt og dommerkort.
– At der er mulighed for videreuddanne sig.
– At man bliver tilbudt udenlandsture til internationale stævner med henblik på opgradering.
Hvad forventes der af DTriF´s dommere:
– At man er ude og dømme ved min. to stævner hver sæson.
– At man har sat sig ind i hvad det er for en type stævne man skal dømme, og at man har sat sig ind i og har læst atlets guide, så man ved hvis der er nogle særlige regler eller andet gældende for stævnet.
– At man møder i god til stævnet, veloplagt og med positivt sind.
– At man hvert år deltager i dommerseminar.
Dommeruddannelsen bliver afholdt d. 23. juni 2018 kl. 10.00 – 17.00
Dansk Triatlon Forbund
Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Som en del af uddannelsen skal du udover kursusdagen indgå som “ny dommer” ved 4 valgfrie stævner i løbet af sæsonen 2018.
Denne dommeruddannelse kvalificerer deltagerne til at indgå som dommer til alle stævnekategorier under DTriF.
Program for dagen udsendes senere til de tilmeldte.
Tilmeld dig dommeruddannelsen her
Triatlon Danmarks ordinære udsatte generalforsamling 2020
Triatlon Danmarks udsatte ordinære generalforsamling 2020 afholdes 6. februar. Læs mere …
Andreas Schilling indstiller flot karriere
Andreas Schilling har besluttet at indstille sin professionelle triatlonkarriere efter seks sæsoner i den absolutte verdenselite inden for olympisk triatlon.
Danmarks Smukkeste Triathlon ”goes green” med DM i Cross Triatlon for Age Group-atleter lørdag den 28. august 2021
Er du mere til en tur i det grønne på MTB i stedet for en tur på racer-/enkeltstartscykel, så er Silkeborg Triathlon klar med stævnet til dig i 2021.
Danmarks Smukkeste Triathlon er vært ved DM Middel for Elite og Age Group samt Aquabike i Silkeborg sidste søndag i august 2021
Der er lagt op til en hot triatlon weekend ved det nyrenoverede Østre Søbad ved Almindsø, Horsensvej, Silkeborg, når Silkeborg Triathlon inviterer til DM Middel for Elite og AG’er og Aquabike søndag den 29. august.