Dommeruddannelse 2020

dec 2, 2019


I 2020 er der 2 muligheder for at komme på dommeruddannelse, da Triatlon Danmark afholder dommeruddannelse både i Århus og i Brøndby.

Du kan også være med til at løfte denne spændende opgave som dommer.

Dommeruddannelsen er baseret på cases og hvordan man håndterer konkurrencereglerne i pressede situationer.

Undervisningen på dommeruddannelsen er varetaget af Triatlon Danmarks Teknisk delegerede dommere.

Hvad kan man som dommer forvente:
– At man bliver en del af et engageret og dynamisk team.
– At man selv har indflydelse på hvilke stævner man vil ud og dømme til.
– At man får et honorar for sin dommeropgave.
– At man får transport tilskud, når man skal ud som dommer.
– At man får en ”dommerpakke” med trøje, T-shirt og dommerkort.
– At der er mulighed for at videreuddanne sig. (Nationalt og internationalt)

Hvad forventes der af Triatlon Danmarks dommere:
– At man er ude og dømme ved min. to stævner hver sæson.
– At man har sat sig ind i hvad det er for en type stævne man skal dømme, og at man har sat sig ind i og har læst atlets guide, så man ved hvis der er nogle særlige regler eller andet gældende for det pågældende stævnet.
– At man møder i god til stævnet, veloplagt og med positivt sind.
– At man hvert år deltager i dommerseminar. (d. 14. marts 2020)
Som en del af uddannelsen skal du udover kursusdagen indgå som “ny dommer” ved 4 valgfrie stævner i løbet af sæsonen 2020 (der kan gives dispensation til at gøre det over to sæsoner).
Denne dommeruddannelse kvalificerer deltagerne til at indgå som dommer til alle stævnekategorier under Triatlon Danmark.
Program for dagen udsendes senere til de tilmeldte.

For spørgsmål til uddannelsen kontakt udviklings konsulent Louise Rohr på louise.rohr@triatlon.dk

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Skole OL Triatlon Mix Stafet

Skole OL Triatlon Mix Stafet er for 6.-8.klasser. Hver klasser sammensætter fire hold, hvor eleverne svømmer 50 m., cykler 3 km. og løber 1. km. og kæmper om en plads til det store finalestævne.