DM TRI seriens sidste 4 stævner afgør konkurrencen, Danmarks bedste Triatlonklub 2019

jul 17, 2019

Århus 1900 Triathlon har lagt sig i en klar førerposition, men der er intet der er afgjort før sidste triatlet har passeret målstregen i det sidste stævne, DM TRI serien finalen Fredericia City Triathlon.

Stillingen før de sidste 4 stævner ser således ud:
1. Århus 1900 Triathlon             10414 point
2. Fredericia Triathlon Team    5885 point
3. Ganløse Tri-Center                 5585 point
4. /tri club denmark                   5408 point
5. Karlslunde Tri                         5242 point
6. Odense Triathlon Klub         5010 point
7. TRI4 Triathlon Klub              4491 point
8. KTK86                                      4257 point
9. Silkeborg Motion/Tri-Klub 3987 point
10. Randers Freja Triathlon    3872 point

Det er altså meget tæt mellem placeringerne 2 til 6! Og med en ihærdig indsats kan placeringerne 7 til også fortsat nå en placering på podiet, hvor der er gode sikkerhedspræmier fra TRYG!

Resterende 4 stævner

25. august – Silkeborg Triathlon (AG)
25. august – Kalvebod Triathlon (Aspiranter)
1. september – Alssundmand (AG)
7. september – Fredericia City Triathlon – DM TRI seriens finalestævne (AG, Aspiranter og Elite)

Præmier – vinderklubben bliver Danmarks bedste og tryggeste Triatlonklub

Der vil være sikkerhedspræmier til en samlet værdi af 20.000kr til de 3 bedst placerede klubber i den samlede stilling.

Til Danmarks bedste Triatlonklub vil der være en kæmpe vandrepokal, som kan pynte hjemme i klubhuset for et helt år!

Derudover vil der være præmier i form af sikkerhedspakker fra TRYG. De kan indeholde svømmebøjer, havtasker, cykellygter, refleks løbeveste førstehjælpskasser mm.

Således vil vinderklubben ikke bare være Danmarks bedste triatlonklub, men også Danmarks TRYGgeste triatlonklub!

 

Derfor skal du og din klub deltage i stævnerne

– Samtlige stævner i DM TRI serien er meget velorganiserede stævner, hvor du kan være sikker på en god oplevelse

– Noget af det bedste ved at deltage i konkurrencer er at have nogen at dele oplevelsen med. Og hvem vil være bedre at dele oplevelserne med end dine klubkammerater?!

– Du kan hjælpe din klub i kampen for at stå øverst på klubpodiet i Fredericia og løfte den store vandrepokal. Og dermed hjælpe din klub til at kunne bryste sig af at være Danmarks bedste Triatlonklub 2019!

– Alle stævnerne i DM TRI serien 2019 er sikkerhedscertificerede medlemsstævner under Dansk Triatlon Forbund, så du kan trygt regne med at sikkerheden er højt prioriteret. Læs mere om sikkerhedscertificerede medlemsstævner her

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)
Danskere med store forventninger til 2024-sæsonen

Danskere med store forventninger til 2024-sæsonen

Miami kommer til at syde af forventning på lørdag, når 40 af verdens allerbedste triatleter står til start i Miami i de nye konkurrence format T100 Triathlon World Tour. Til start er Daniel Bækkegaard og Magnus Ditlev. læs mere…

Nordic Triathlon Cup

Nordic Triathlon Cup

Nordic Triathlon Cup 2024 tilbyder spændende konkurrencer for nordiske triatleter med starter i Finland, Estland og Danmark. Cuppen er en unik mulighed for at konkurrere på højt niveau og styrke det nordiske triatlonarbejde. læs mere…