DM TRI seriens finalestævne i Fredericia 1. september

aug 14, 2018


Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Fra DM TRI seriens finalestævne 2017. Foto: Lea Hoffmann

Mange flotte DM TRI serie stævner er blevet afholdt i løbet af sæsonen og nu skal hele serien afgøres med et brag af et finalestævne når Fredericia City Triathlon afholdes i weekenden 1.-2. september. Fredericia Triathlon Team og Dansk Triatlon Forbund står bag stævnet, som samtidig også er Nordiske Mesterskaber for elite og Age-Group.

Fredericia har i mange år lagt centrum til spændende og udfordrende finaler for alle klasser i Elite, Age Group og Aspiranter.
Stævnecentrum er ved Gammel Havn. Herfra svømmes i havnebassinet i Gammel Havn med vandstart.
Cykelruten for Aspiranter og elite er flad men teknisk udfordrende i Fredericia by. Cykelruten tager dig fra Gammel havn rundt forbi Øster Strand og retur til målområdet hvor der er vendepunkt. Cykelruten er 2,85 km. lang. Der er vendepunkt i målområdet efter hver omgang, hvilket betyder at det er nemt for publikummer at følge med i løbet.
For Age-Group gennemkøres en 20km lang bynær rute.

Løberuten på 1,25 km er den samme for Aspiranter, elite og Age-Group. Den går fra målområdet op igennem centrum af Fredericia, med opløb ned igennem gågaden i Fredericia inden man igen løber igennem målområdet.

Foreløbigt program for dagen (forbehold for ændringer)
10.00 Start AG kvinder  (DM TRI finalestævne og Nordiske Mesterskaber)
10.15 Start AG herrer (DM TRI finalestævne og Nordiske Mesterskaber)
12.00 Start Aspiranter (DM TRI finalestævne)
13.00 Start Elite kvinder (DM TRI finalestævne og Nordiske Mesterskaber)
14.30 Start Elite herre (DM TRI finalestævne og Nordiske Mesterskaber)

Tilmelding for Age-Group og Aspiranter her
Tilmelding for elite her

Se stævnets hjemmeside, hvor der findes rutekort, parkeringsinfo, deltagerhåndbog mm her

Se de samlede stillinger i DM TRI serien før finalestævnet i Fredericia her

Dagen efter DM TRI seriens finalestævne afholdes der DM i Mix Relay i Fredericia! Læs meget mere om det stævne her

Dansk Triatlon Forbund

 

DIF og DGI’s coronahjælpepulje er åben igen

DIF og DGI’s coronahjælpepulje er igen åben for ansøgninger, da der er kommet flere millioner i puljen. Midlerne kan også søges af de foreninger, som tidligere har søgt og fået midler fra puljen.