DM TRI serien 2019

dec 21, 2018


Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Lea Hoffmann

Dansk Triatlon Forbund er nu klar til i samarbejde med arrangørklubberne, at løfte det meste af sløret for DM TRI serien 2019!

DTirF er glade for igen i 2019 at kunne tilbyde en DM TRI serie, der rummer mange kvalitetsstævner fordelt over hele landet.
Serien for Aspiranter er helt på plads med 7 stævner.
Age-Group serien tegner lovende og flere stævner er på plads, men den samlede serie annonceres først i januar.
Det er ambitionen at Elite herrernes serie i 2019 skal være på 3 stævner. På nuværende tidspunkt mangler vi den endelige godkendelse fra det 3. stævne, men det arbejdes der hårdt på! Elite kvindernes mesterskab afgøres ved et enkelt stævne, nemlig finalestævnet i Fredericia.

Aspiranter

I 2019 bliver der hele 7 stævner i DM TRI serien for Aspiranter. Der er 2 nye stævnebyer, Ringe og Hvidovre (Kalvebod Triathlon) og flere kendte stævner fra tidligere år.

5. maj DM TRI seriens første stævne for Aspiranter bliver i Herlev, med samme aquatlon set-up og distancer, som i 2018 med indledende og finaler.

11. maj Ringe Tri afholder anden afdeling, hvor de har mulighed for at få 3 starter på én dag. Først afholdes der aquathlon og derefter draft cykelløb (samlet resultat indgår i serien). Stævnedagen afsluttes med mix relay, som dog ikke tæller med i serien, men helt sikkert vil være værd at deltage i! Der kan laves hold på kryds og tværs af alder og klub og skulle der være yngre atleter, som vil være med i mix relay, så åbnes der op for Aspirant Børn 10-11. (Årgange, som kan deltage i mix relay i Ringe er 2001-2009)

18. maj afholdes DM Sprint Tri på Tyren i Ganløse, som køres som enkeltstart. Samme flotte set-up og stævneområde, som tidligere år.

2. juni afholdes aquatlon i Randers, med svømning medstrøms i Gudenåen og finish i centrum.
Et skønt stævne på velkendt rute.

8. juni afholdes draft triatlonstævne i Herning hvor stævnet afvikles med både start og mål ved Fuglsang Sø – et event hvor der forventes mange tilskuere da der samme dag afholdes Challenge Herning.

24. august afholdes draft race i Hvidovre. Kalvebod Triathlon er et nyt stævne, men stævnegruppen glæder sig til at vise hvad de kan og eventet ligger smukt med svømning i Hvidovre Havn.

7. september Finalestævnet er i Fredericia, hvor der også køres draft triatlon. Stævnet afvikles på de kendte og bynære tekniske ruter, med svømning i havnen, cykling og løb i byen.

Elite

Elite kvindernes mesterskab afgøres i 2019 ved ét stævne, nemlig finalestævnet i Fredericia.
For herrernes vedkomne arbejdes der hårdt på at få de sidste ting på plads for det 3. stævne. Et stævne vi forventer vil være det første i Elitens DM TRI serie.

8. juni Herning – Stævnet afvikles med både start og mål ved Fuglsang Sø – et brag af et event der afholdes på samme dag som Challenge Herning og der vil med garanti være mange tilskuere til den intense konkurrence.

7. september Finale i Fredericia, bliver på de kendte ruter ved havnen og midt i byen – en fantastisk finale venter alle atleter og tilskuere!

Alle stævner bliver på distancen 750m svømning – 20km cykling – 5km løb.

Af de 3 stævner tæller de 2 bedste resultater med i den samlede stilling i DM TRI serien 2019. Ved pointlighed er det placeringen ved finalestævnet i Fredericia der er afgørende.

Age-Group

Age-Group serien tegner lovende, men annonceres først endeligt i januar 2019.
Vi kan dog allerede love, at der er noget for en hver smag, og at stævnerne vil være fordelt over hele landet.

De 4 første stævner i Age Group Serien er på plads:

18. maj DM Sprint – Ganløse (750-20-5)
2. juni Spar Kron – Randers (950-45-10,5)
8. juni DM Middel – Herning (1,9-90-21,1)
7. september DM Classic – Fredericia (1500-40-10)

Paratri

Stævne og arrangør er endnu ikke kendt – distancen er non-draft 750-20-5.

Med sportslig hilsen
Dansk Triatlon Forbund

Har du styr på din cykelforsikring? Part 2

Vi har været i dialog med Forsikring & Pension om de spørgsmål vi stillede i ‘Har du styr på din cykelforsikring part 1’. Det er der kommet en artikel ud af, hvor du kan læse nærmere om, hvad du skal være særlig opmærksom på.

Nye Dommere

Et nyt hold dommere er på vej ud til de danske stævner.