DM TRI serien #10 Aspiranter Kalvebod Triathlon 25. august

jul 17, 2019


For første gang ligger Hvidovre vand, asfalt og grusstier til et tri-stævne. Det løber af stablen d. 25. august. Kalvebod Triathlon byder på optimale forhold for både udøvere og tilskuere.
Selvom det er et førstegangsstævne, er der en stor sandsynlighed for et udsolgt stævne, da der på nuværende tidspunkt kun 63 billetter tilbage!

Stævnets epicenter bliver ved den hyggelige Hvidovre Havn, som ligger lige ved en af Vestegnens bedste og mest børnevenlige badestrande. Ruterne er tilrettelagt så man udnytter gode brede cykelstier på lukkede stisystemer, og de gode løbeforhold i Kystagerparken. Aspiranterne bliver sendt afsted kl. 10, hvor det vil være muligt at prøve kræfter med samme rute, som motionist lige efter, så du kan se hvordan du er i forhold til de lovende aspiranter vi har i Danmark. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen d. 25. august 2019.

Kalvebod Triathlon tilbyder også samme dag en ¼ distance med 1000 m svømning, 44 km cykling og 10 km løb.
Der vil være fede finisher medaljer til alle deltagere som gennemfører samt præmier til de hurtigste.

SVØMNING:
Der skal svømmes 375m på den korte distance og 1000m på den lange distance. Hvidovre Havn byder på gode svømmefaciliteter, og ikke mindst gode forhold for tilskuerne, der kan følge svømmerne på nært hold. Uanset distance svømmes kun én omgang. Våddragt forventes valgfrit.

CYKLING:
På den korte distance cykles fem omgange af 2 km i Strandmarkskvarteret, så publikum har mulighed for at heppe på deltagerne flere gange. Vejene er totalt lukket for bilkørsel. På den lange distance køres to omgange af 22 km på hyggelige villaveje i Strandmarkskvarteret og på smukke stier langs Avedøre Holme, hvor man kører langs vandet. Ruten er flad og hurtig.

LØB:
Der løbes en runde på 2,5 km i Kystagerparken. Atleterne på den lange distance løber fire omgange, mens atleterne på den korte løber en omgang. Kystagerparken er en perle på den Københavnske vestegn. Her løber man i rekreative områder ud til vandet og forbi i nyetableret strand som har vandt en design pris i 2017.

Mål/start:
Atleterne både starter og slutter ved havneområdet. Når atleterne har overstået strabadserne og krydset målstregen, kan de sammen med tilskuerne nyde en bid mad eller tage en svalende dukkert ved stranden.

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Indbydelse til børne- og ungdomsseminar.

Seminaret er for børne- og ungdomstrænere, og for andre der har interesse i udviklingen af triatlon for børn og unge. Derudover kan klubber, der overvejer at starte noget nyt op, få inspiration og viden fra dem, der allerede har succes.