DM Mix Relay Fredericia 8. september

aug 16, 2019


I 2018 var der 50 hold til start, da der blev afholdt DM Mix Relay i Fredericia. DM Mix Relay er for Age-Group-hold, Aspiranthold og Elitehold. I 2019 håber vi på, at mindst ligeså mange hold vil være til start da deltagerne sidste år fik en fantastisk god oplevelse og stævnet fik rigtig god omtale!  

Et mixhold skal bestå af begge køn og 2.turen SKAL være en kvinde. Hver deltager skal gennemføre distancen 300meter svømning – 5,7km cykling – 1,25km løb. Og det er tilladt at drafte på cykeldelen.

I modsætning til DM i Triatlon for hold, hvor holdet kører samlet hele konkurrencen igennem, så kører atleterne på skift i Mix Relay, ligesom man fx kender det fra stafetter i løb og svømning.
Først gennemfører 1. turen 300-5,7-1,25, dernæst 2. turen og til slut 3. turen,

Om lørdagen afgøres DM TRI serien ved det stort anlagte finalestævne, der også afvikles i Fredericia, så der er al mulig grund til at lade weekenden gå til Fredericia i weekenden 7.-8. september.

DM medaljesæt og vandrepokaler Mix Relay:
Elite
Aspiranter *
Age Group 18-39
Age Group Veteran 40 (40-99år)
Age Group Veteran 50 (50-99år)
Age Group Veteran 60+(60-99år)

Der uddeles medaljer til danske klubhold, hvor alle 3 på holdet er fra samme klub og er DM-berettiget.

*Aspiranthold sammensat af deltagere fra forskellige klubber deltager i aspiranternes start, men der uddeles ikke præmier til disse hold.

Åben klasse
Det er i den åbne klasse tilladt at stille hold på kryds og tværs af:
– aldersklasser
– klubtilhørsforhold
Den åbne klasse kæmper ikke med om DM-medaljer

Foreløbigt program for DM Mix Relay om søndagen 8. september:
08.00 Stævnepladsen åbner. Der åbnes for udlevering af startnumre til alle.
09.00 Start Mix Relay Åben klasse 300 – 5,7 – 1,25
11.00 Start Mix Relay AG alle klasser 300 – 5,7 – 1,25
12.30 Start Mix Relay Aspirant 300 – 5,7 – 1,25
14.00 Start Mix Relay Elite 300 – 5,7 – 1,25

Se mere detaljeret program på Fredericia City Triathlons hjemmeside HER

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Lea Hoffmann