DM for hold – en triatlonfest i Århus 9. september

May 3, 2017


Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

DM for Hold kræver en helstøbt holdindsats, hvor det gælder om at få det meste ud af alle mand. Foto: DTriF

Aarhus bliver i år, d. 9. september, vært for triatlonsportens sociale mesterskab – DM for klubhold. 

Danmarksmesterskabet for klubhold har været afholdt siden år 2000 og er et af de mest populære mesterskaber med godt 100 tilmeldte hold bestående af tre til fire deltagere. Morten Fenger direktør i Dansk Triatlon Forbund siger om stævnet:

“DM for hold er triatlonsportens “sociale” mesterskab, hvor der kan stilles hold i alle mulige sammensætninger og med mange forskellige målsætninger. Fra eliteholdene, der finpudser de mindre detaljer for at tage hjem med de eftertragtede guldmedaljer, til motionsholdene der deltager på dagen for at have en hyggelig dag med klubkammeraterne. Og med samarbejdet med IRONMAN er vi sikre på en rigtig god stævneplads, gode ruter og afvikling samt mange tilskuere,” siger Morten Fenger og fortsætter:

“Det er en spændende udfordring at udforme en taktik for holdet da deltagerne typisk har deres forcer i forskellige discipliner, så det handler om at bruge holdets kræfter på den bedst mulige måde.”

Samarbejde med IRONMAN
Stævnet afvikles i samarbejde med IRONMAN. Programmet for dagen byder på triatlon for enhver smag! Om morgenen gælder det 4-18-4, derefter er der DM for Hold og som afslutning sendes over 1.000 triatleter ud på den olympiske distance til KMD 5150 Aarhus.

Fakta om DM for klubhold:
Konceptet går ud på, at hold fra forskellige klubber konkurrerer mod hinanden på sprintdistancen 750m svømning – 20km cykling – 5km løb.  Et hold består af mindst 3 og højst 4 deltagere fra samme klub. Holdets tider regnes ud fra holdets 3 hurtigste deltager – dvs. når 3. mand mand/kvinde kommer over målstregen.  Lidt på samme måde, som man kender det fra forfølgelsesløb i cykling.

Der dystes i følgende klasser den 9. september.

Elite (14-99 år) – 2 sæt: mænd + kvinde
Ungdom (14-17 år) – 2 sæt: mænd + kvinde
Junior (14-19 år) – 2 sæt: mænd + kvinde
AgeGroup (18-99 år) -2 sæt: mænd + kvinde
Agegroup Mixhold (18 -99 år)

Vi håber at mange allerede nu vil sætte kryds i kalenderen, og få samlet et slagkraftigt hold til årets sociale mesterskab – DM Hold!

Følg med her på siden, hvor der snart kommer info om tilmelding!

De århusianske medier har i øvrigt allerede fået øjnene op nyheden om DM Hold.
Læs mere i Jyllandsposten her og i Århus Stiftstidende her

Med sportslig hilsen
Dansk Triatlon Forbund

 

Fælles Zwift-træning

Med COVID-19-restriktioner og vinterens komme kan det være svært at få lavet den træning, som man gerne vil i sin lokale triatlonklub. Men det er der råd for nu. KTK86 åbner de virtuelle døre på vid gab og inviterer alle klubmedlemmer, der har lyst, til at deltage i cykeltræning på Zwift. Læs mere …