Danmarks Smukkeste Triathlon ”goes green” med DM i Cross Triatlon for Age Group-atleter lørdag den 28. august 2021

dec 18, 2020


Triatlon Danmark har tildelt Silkeborg Triathlon afviklingen af DM i Cross triatlon på kort- og mellemdistance. Så er du mere til en tur i det grønne på MTB i stedet for en tur på racer-/enkeltstartscykel, er vi klar med udfordrende ruter i Vesterskoven omkring Almindsø, Silkeborg. Stævnecentrum er ved det nyrenoverede Østre Søbad, Horsensvej i Silkeborg.

Der er udskrevet DM på kort- og mellemdistance Cross Triatlon. Kortdistancen er på 750m svøm – 20km MTB – 5km off-road løb og mellemdistancen er 1500m svøm – 30km MTB – 10km off-road løb på mellem distancen.

Cross triatlon er for triatleter/duatleter og motionister, der ønsker en tættere kontakt med naturen og samtidig kombinere den klassiske triatlon med lidt tekniske udfordringer.

Silkeborg Triathlon cross triatlon blev testet ved Danmarks Smukkeste Triatlon i 2019 og fik følgende anmeldelse med på vejen:

”Altid godt med en Australian Exit, hvor publikum bedre kan følge svømmerne pga. at vi skal op på land midt under svømningen. Cykelruten var perfekt. Det var et super sjovt spor at køre. Godt at I har indlagt grusstipassager, så atleterne også har mulighed for at overhale hinanden. Løberuten var også dejlig kuperet med nogle gode stigninger.”

Stævnet afvikles med fokus på sikkerhed, ruter i kuperet terræn og naturskønne omgivelser. Der bliver som noget nyt tale om en rigtig triatlon-strandstart ved det nyrenoverede søbad, som vi sammen med Silkeborg Kommune glæder os til at vise frem for deltagerne i Danmarks Smukkeste Triathlon.

Begge DM Cross Triatlon distancer 2021 afvikles i samarbejde med Triatlon Danmark, og der er lagt op til en forrygende triatlonweekend ved et af Danmarks ældste triatlonstævner.

Tilmelding
Der er som udgangspunkt 100 startnumre på den korte distance og 50 startnumre på mellemdistancen.

Læs mere om DM Cross Triatlon og Danmarks Smukkeste Triathlon HER

Rasmus Stubager stopper efter OL

Efter 8 år i Triatlon Danmark har Rasmus Stubager valgt at søge nye græsgange og stopper derfor som landstræner efter det kommende OL.

18 spørgsmål og svar om corona-restriktionerne

Hvad er et coronapas, skal trænerne vise det for at kunne træne, hvad er det nu forsamlingsforbuddet er for hhv. indendørs- og udendørs idræt? Find svarene på det og endnu mere her …