Danmarks Smukkeste Triathlon er vært ved DM Middel for Elite og Age Group samt Aquabike i Silkeborg sidste søndag i august 2021

dec 18, 2020


Foto: Motionsbilleder.dk

Der er lagt op til en hot triatlon weekend ved det nyrenoverede Østre Søbad ved Almindsø, Horsensvej, Silkeborg, når Silkeborg Triathlon inviterer til DM Middel for Elite og AG’er og Aquabike søndag den 29. august.

Silkeborg Triathlon, et af Danmarks ældste stævner, er tildelt afviklingen af DM middeldistance (elite og age group) og DM Aquabike middeldistance. Udover DM-stævnerne afvikles stævnets klassiker for 35. gang på den kvarte distance.

Silkeborg Triathlon er klar til at afvikle endnu et klassestævne med fokus på sikkerhed, ruter i kuperet terræn og naturskønne omgivelser. Der bliver som noget nyt tale om rigtig triatlon strand start ved det nyrenoverede søbad, som vi sammen med Silkeborg Kommune glæder os til at vise frem for deltagerne i Danmarks Smukkeste Triathlon.

DM middeldistance 2021 afvikles i samarbejde med Triatlon Danmark, og der er lagt op til en helt forrygende weekend, når Elite- og Age Group atleter skal battle om at blive Danmarks bedste.

DM Middel 2021 er Triatlon Danmarks officielle DM på middeldistancen. Samtidigt med DM Middel afvikles klassikeren på den kvarte jernmand (950m svøm – 45km cykling – 10,5km løb). Om lørdagen vil der være mulighed for deltagelse på en kort sprintdistance (375m svøm – 17km cykling – 5 km løb) som er et motionsstævne for alle.

Tilmelding
Der er allerede tilmeldt 140 atleter (overført fra 2020), så vent ikke for længe med din tilmelding. Vi forventer et udsolgt stævne.

Læs mere om DM Middel og Danmarks Smukkeste Triathlon HER

 

Foto: Motionsbilleder.dk

Rasmus Stubager stopper efter OL

Efter 8 år i Triatlon Danmark har Rasmus Stubager valgt at søge nye græsgange og stopper derfor som landstræner efter det kommende OL.

18 spørgsmål og svar om corona-restriktionerne

Hvad er et coronapas, skal trænerne vise det for at kunne træne, hvad er det nu forsamlingsforbuddet er for hhv. indendørs- og udendørs idræt? Find svarene på det og endnu mere her …