Amanda Bohlin nordisk mester – dansk sølv og bronze
4. afdeling af Danske Invest DM TRI Serien i Fredericia var samtidig Nordiske Mesterskaber.
Stævnet i Fredericia var af høj standard. Både på det sportslige plan, men især også på stævnesetup og afvikling!
Elite kvinder Nordiske Mesterskaber
Selvom pigernes felt ikke var så stort med 16 dygtige triatleter til start, så var mange nationaliteter repræsenteret. Sverige, Island, Finland, Irland, Portugal og Danmark havde atleter til start.
Forhåndsfavoritten var Amanda Bohlin fra Sverige og hun blev ikke mindre favorit da danske Alberte Kjær Pedersen (Fredericia Triathlon Team) i sidste øjeblik måtte trække sig med sygdom.
Portugisiske Vera Vilaca var hurtigste svømmer på de 750m, forfulgt af danske Augusta Christensen (Ganløse Tri-Center), islandske Gudlaug Hannesdottir og danske Anne Holm (Ganløse Tri-Center). Bohlin halsede nogle sekunder efter, men med et rigtig hurtigt første skifte fik hun hentet de andre piger, og en stærk frontgruppe med Bohlin, Holm og Vilaca blev etableret.
En forfølgergruppe på 5 danskere fik hentet lidt ind på frontgruppen på de sidste 10km cykling, hvor Karoline Hemmsen (Odense Triathlon Klub) var toneangivende. I gruppen var også Pernille Linder (Aalborg Triathlon Klub), Dorthea Jørgensen (Multiatleterne), Dina Mønsted (Tri4) og Anne Ahrens (Odense Triathlon Klub). De 5 piger startede de afsluttende 5km løb 41sek efter de førende.
Bohlin tog hurtigt føringen på løbet og efter de første 2,5km var hun langt foran. Holm og Vilaca var tilsyneladende løbet forkert på ruten. Holm udgik mens Vilaca fortsatte i racet. Jørgensen og Linder løb side om side og det så ud til, at de skulle kæmpe om sølv og bronze.
På de sidste 2,5km øgede Bohlin afstanden og løb i mål som suveræn vinder af det Nordiske Mesterskab. Linder vandt slutspurten over Jørgensen og de to fuldendte podiet.
Hemmsen kom i mål som nr.4 og blev dermed nr.3 i DM resultatet.
Se resultater her
Foto: Angela Fox
Med sportslig hilsen
Dansk Triatlon Forbund

Triatlon Danmarks ordinære udsatte generalforsamling 2020
Triatlon Danmarks udsatte ordinære generalforsamling 2020 afholdes 6. februar. Læs mere …
Andreas Schilling indstiller flot karriere
Andreas Schilling har besluttet at indstille sin professionelle triatlonkarriere efter seks sæsoner i den absolutte verdenselite inden for olympisk triatlon.
Danmarks Smukkeste Triathlon ”goes green” med DM i Cross Triatlon for Age Group-atleter lørdag den 28. august 2021
Er du mere til en tur i det grønne på MTB i stedet for en tur på racer-/enkeltstartscykel, så er Silkeborg Triathlon klar med stævnet til dig i 2021.
Danmarks Smukkeste Triathlon er vært ved DM Middel for Elite og Age Group samt Aquabike i Silkeborg sidste søndag i august 2021
Der er lagt op til en hot triatlon weekend ved det nyrenoverede Østre Søbad ved Almindsø, Horsensvej, Silkeborg, når Silkeborg Triathlon inviterer til DM Middel for Elite og AG’er og Aquabike søndag den 29. august.