Alberte Kjær Pedersen med flot 15. plads i World Cup debut

Anne Holm (Ganløse Tri-Center), Alberte Kjær Pedersen (Fredericia Triathlon Team) og Emil Holm (Ganløse Tri-Center). Foto: Tommy Zaferes/ITU
Alberte Kjær Pedersen (Fredericia Triathlon Team) fik en god World Cup debut i Antwerpen, hvor det blev til en 15. plads. Anne Holm (Ganløse Tri-Center) blev nr. 29 og Emil Holm (Ganløse Tri-Center) nr. 31.
Årets 8. World Cup blev afviklet i belgiske Antwerpen i går, hvor det var sprintdistancen på 750m svømning – 20km cykling – 5km løb der skulle konkurreres på. Cykelruten var teknisk udfordrende og det var jo i Belgien, så naturligvis var ruten også krydet med flere passager med brosten. Endnu et eksempel på at cykelruterne langt hen ad vejen kræver at atleterne udvikler de tekniske færdigheder i endnu højere grad end tidligere!
Herrerne var første heat i aktion. Emil Holm havde en god svømning 20sek fra de forreste, og med et godt første skifte var han med i anden gruppe. Anden gruppe fik hentet første gruppe, men lige efter der var blevet samling knækkede gruppen over igen på et af de smalle brostensstykker og Emil blev desværre placeret i den halvdel der blev sat af. Et godt afsluttende løb placerede ham på en 31. plads.
Alberte Kjær Pedersen og Anne Holm var efter de 750m svømning placeret i den sidste halvdel af feltet. Men i skiftezonen og på de første 2-3km cykling har de begge to nogle rigtig gode kompetencer. De løber stærkt i skiftezonen, er hurtige til at tage hjelm på og dygtige til at hoppe på cyklen og på fødderne i skoene i samme bevægelse, så de hurtigt kan få cyklen op i fart. Det er helt afgørende at være dygtig i dette segment, hvis man har lidt der skal hentes fra svømningen, men også hvis man svømmer hurtigt og vil have chancen for at køre i udbrud fra start.
Pigerne sad i anden gruppe, som på et tidspunkt kun var 10sek fra at lukke hullet til første gruppe, men på den sidste omgang blev hullet igen lidt større og i T2 var der 30sek frem.
Alberte løb godt og kom ind på en fin 15. plads med vigtige point til OL-kvalifikationen. Anne blev lidt træt mod slutningen og blev nr. 31.
Se resultater her
Med sportslig hilsen
Dansk Triatlon Forbund
Triatlon Danmarks ordinære udsatte generalforsamling 2020
Triatlon Danmarks udsatte ordinære generalforsamling 2020 afholdes 6. februar. Læs mere …
Andreas Schilling indstiller flot karriere
Andreas Schilling har besluttet at indstille sin professionelle triatlonkarriere efter seks sæsoner i den absolutte verdenselite inden for olympisk triatlon.
Danmarks Smukkeste Triathlon ”goes green” med DM i Cross Triatlon for Age Group-atleter lørdag den 28. august 2021
Er du mere til en tur i det grønne på MTB i stedet for en tur på racer-/enkeltstartscykel, så er Silkeborg Triathlon klar med stævnet til dig i 2021.
Danmarks Smukkeste Triathlon er vært ved DM Middel for Elite og Age Group samt Aquabike i Silkeborg sidste søndag i august 2021
Der er lagt op til en hot triatlon weekend ved det nyrenoverede Østre Søbad ved Almindsø, Horsensvej, Silkeborg, når Silkeborg Triathlon inviterer til DM Middel for Elite og AG’er og Aquabike søndag den 29. august.