Aflysninger af 2020 udgaverne af DM TRI serien, Danmarks bedste triatlonklub samt DM mix relay
Triatlon Danmark har vurderet, at det ikke længere er muligt at gennemføre DM Mix Relay og DM TRI serien i 2020-sæsonen.
Dermed bortfalder også grundlaget for klubkonkurrencen Danmarks bedste triatlonklub, hvilket vi beklager.
Aflysninger og udsatte stævner pga. COVID-19 har desværre været en del af virkeligheden i de sidste par måneder.
Disse aflysninger har selvfølgelig også ramt en lang række af de stævner der var planlagt som en del af DM TRI serien 2020 samt klubkonkurrencen Danmarks Bedste Triatlonklub 2020.
Med få planlagte stævner tilbage samt en fortsat uvished om hvordan afholdelsen af disse stævner bliver, så må vi desværre opgive DM TRI serien 2020 samt Danmarks Bedste Triatlonklub 2020.
Et af de stævner der på nuværende tidspunkt forventes at blive afviklet er stævnet i Ringe lørdag d. 29. august.
Et stævne med mange events!
På nuværende tidspunkt forventes det af følgende events kan afholdes i Ringe:
– Aspiranter Børn 12-13 og Børn 10-11
– DM Aspiranter – Ungdom 16-17 og Ungdom 14-15
– DM Aquatlon (Age-Group)
– DM kortdistancetriatlon (Junior og Elite)
– Ringe Triathlon (motion)
Hvordan formatet af konkurrencerne i Ringe bliver er endnu ikke helt på plads pga. COVID-19 retningslinjerne, som skal overholdes. Så snart vi med sikkerhed ved hvordan formaterne bliver, så bliver det hurtigst muligt meldt ud.
Bemærk, at for Ungdom 16-17 og Ungdom 14-15 bliver stævnet i Ringe det eneste DM-stævne i sæsonen, så det vil sige at resultatet på dagen også afgør det danske mesterskab 2020.
For grupperne Børn 12-13 og Børn 10-11 afholdes der ikke dansk mesterskab.
Vi er hele tiden i særdeles tæt dialog med de stævner der fortsat er på kalenderen i 2020 og vi vil gøre vores bedste for at holde jer opdaterede med nyeste information om stævnerne!
Følg med i stævnekalenderen på triatlon.dk her

Foto: Lea Hoffmann
Triatlon Danmarks ordinære udsatte generalforsamling 2020
Triatlon Danmarks udsatte ordinære generalforsamling 2020 afholdes 6. februar. Læs mere …
Andreas Schilling indstiller flot karriere
Andreas Schilling har besluttet at indstille sin professionelle triatlonkarriere efter seks sæsoner i den absolutte verdenselite inden for olympisk triatlon.
Danmarks Smukkeste Triathlon ”goes green” med DM i Cross Triatlon for Age Group-atleter lørdag den 28. august 2021
Er du mere til en tur i det grønne på MTB i stedet for en tur på racer-/enkeltstartscykel, så er Silkeborg Triathlon klar med stævnet til dig i 2021.
Danmarks Smukkeste Triathlon er vært ved DM Middel for Elite og Age Group samt Aquabike i Silkeborg sidste søndag i august 2021
Der er lagt op til en hot triatlon weekend ved det nyrenoverede Østre Søbad ved Almindsø, Horsensvej, Silkeborg, når Silkeborg Triathlon inviterer til DM Middel for Elite og AG’er og Aquabike søndag den 29. august.