Afgørelsens øjeblik – se Andreas Schillings styrt under DM-Tri-Serie finalen
The decisive moment eller det afgørende øjeblik – kan være en kliché ikke mindst blandt sportsjournalister. Men mon ikke de fleste vil godkende brugen af vendingen i sammenhæng med DM-Tri-Seriens finale afsnit ved Furesø søndag den 4. september?
Sendte sig selv i grøften
I hvert fald var det en særdeles formstærk Andreas Schilling, der efter en vellykket svømning lå helt i front og kontrollerede løbet. Så kom andet vendepunkt, hvor Andreas Schilling sendte sig selv i grøften og brugte meget lang tid på at få kæde på igen.
Det hele kom ned til et spurtopgør
Herefter var kæden i den grad stram, og løbet var nu forvandlet til en jagtstart, hvor Schilling langsomt, men sikkert åd sig ind på feltets front. Som tingene udviklede sig skulle han have en tredjeplads, hvis han skulle stå som samlet vinder af DM-Tri-Serien 2016. Opløbet endte så tæt som man kunne tænke sig. Et spurtopgør mellem Andreas Schilling og Anders Lund Hansen. Et enkelt sekund skilte i følge en dommerkendelse de to atleter i Anders Lund Hansens favør. Det betød, at den samlede sejr i stedet blev en tredjeplads.
Når det uventede rammer
Vi der fulgte løbet fik en intens og stærkt medrivende oplevelse. Løbet ved Furesø fik en overraskende vinder det samme gjorde DM-Tri-Serien samlet set og vi blev mindet om, at sport blandt andet er sjovt at være med i og at se på fordi afgørende øjeblikke forvandler det forventede til det uventede.

En skuffet Andreas Schilling måtte tage til takke med tredjepladsen i i DM-Tri-Serien 2016. Foto: DtriF/Morten Brandt
Genåbning af udendørsidræt op til 25 personer
Fra 1. marts må der igen arrangeres organiseret udendørstræning for op til 25 personer …
Alberte Kjær Pedersen dansk mester på 3000m i meget flot tid
Alberte Kjær Pedersen løb fra alle ved weekendens DM på 3000m og vandt i meget flot tid …
Aalborg Triathlon afholder DM Classic 2021
DM Classic afholdes 6. juni i Aalborg og tilmeldingen er åben. læs mere …
Triatlon Danmarks ordinære udsatte generalforsamling 2020
Triatlon Danmarks udsatte ordinære generalforsamling 2020 afholdes 6. februar. Læs mere …