Årets Triatlet 2016 – Andreas Schilling

mar 28, 2017


Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Andreas Schilling modtager prisen af politisk eliteansvarlig, Mogens Strange Hansen på hjemmebanen i Fredericia. (Foto: DTriF)

I lørdags blev Dansk Triatlon Forbunds generalforsamling afholdt i Fredericia. Og ved den lejlighed blev årets priser uddelt.

2016 var et Olympisk år, og bare det at kvalificere sig til OL er en præstation I sig selv.
Fra et brækket ben ved DM duatlon for ungdom i 2007 til Rio 2016 har der været et sandt hav af træningstimer, stævner, rejser og ikke mindst op- og nedture.
Ved Nordisk Ungdomsmesterskab 2008 i Motala viste Andreas internationalt potentiale for første gang med en klar sejr. Andreas var den velovervejede knægt med et taktisk overblik – en ældre triatlet værdig.
Under kyndig ledelse af Boris Bjulver i de første mange år, og med fornem support fra Fredericia Tri Team i alle årene, har du i dag under Kasper Gejl i Tri Team SDU udviklet dig til en af verdens bedste triatleter i kortdistancetriatlon.

World Cup 2’er i New Plymouth og ikke mindst Andreas’ 4. plads til World Triathlon Series i Stockholm vidner om verdensklasse.
OL i Rio gav måske ikke resultatmæssigt det ønskede udbytte, men Andreas gjorde forsøget på cyklingen og viste at fedtspil ikke er ham, flot kæmpet.
Hvis man tror at store talenter bare udvikler sig stille og roligt efter en nøje planlagt line, må man tro om igen. Det har Andreas om nogen bevist.
Fra talent til stjerne går vejen ofte ad kringelkroge, ind imellem går den slet ikke, og andre gange er der mure der skal forceres for at komme videre.
Andreas har på trods af modgang, skader og sorg holdt “skruen i vandet” og kan i dag kalde sig en etableret stjerne.
At Andreas ud over træningen har tid og lyst til at sprede stjernestøv og glæde ved triatlonsporten ud over en masse unge mennesker fra Odense og diverse ungdomsklubber, er al ære værd.
Som en flot repræsentant for Triatlon i Danmark ønskes
Andreas hermed tillykke med titlen Årets Triatlet 2016.

På vegne af Danske Triatlon Forbund
Mogens Strange Hansen
Politisk Eliteansvarlig

DIF og DGI’s coronahjælpepulje er åben igen

DIF og DGI’s coronahjælpepulje er igen åben for ansøgninger, da der er kommet flere millioner i puljen. Midlerne kan også søges af de foreninger, som tidligere har søgt og fået midler fra puljen.