Årets Idrætsleder 2016 – Martin Haastrup Ishøi

mar 29, 2017


Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Martin modtager prisen af politisk breddeansvarlig i DTriF – Anette Østerkjeerhus (Foto: DTriF)

I lørdags blev Dansk Triatlon Forbunds generalforsamling afholdt i Fredericia. Og ved den lejlighed blev årets priser uddelt. Årets Idrætsleder 2016 gik til Martin Haastrup Ishøi, som blev indstillet til prisen af sin klub Herlev Tri- og Motion, for hans store engagement, gåpåmod og indsats i klubben.

Martin har struktureret træningen i klubben for alle klubbens medlemmer op imod de stævner som flest deltager i både på kort og lang distance og samtidig har han formået at lave et træningsfællesskab, hvor man kan træne side om side uanset ambitioner og uden at nogle skal gå på kompromis med kvaliteten af træningen.

Som led i Martins nye rolle i klubben oprettede han træneruddannelses dage, hvor hele trænerteamet mødes hjemme hos ham og diskuterer det kommende kvartals træninger og træningsmetoder. Dette sikrer en ensartet og opbyggende klubtræning over hele sæsonen. Ja faktisk er hele Marins hjem indrettet til triatlon og i  sommerhalvåret foregår klubbens krydstræning fra haven med trampolinen som cykelstativ.

Martin har læst alt hvad der er værd at læse af litteratur og alligevel er han hele tiden på jagt efter nye fif, og ny viden som han kan bruge til at dygtiggøre alle dem omkring ham. Her er der ikke kun tale om klubmedlemmer, da Martin også uddanner nye instruktører for forbundet på træneruddannelser.

Martin er en ildsjæl og fortjener denne hæder for sit arbejde i Herlev Tri- og Motion og DtriF i 2016.

Dansk Triatlon Forbund ønsker stort tillykke med kåringen!

 

DIF og DGI’s coronahjælpepulje er åben igen

DIF og DGI’s coronahjælpepulje er igen åben for ansøgninger, da der er kommet flere millioner i puljen. Midlerne kan også søges af de foreninger, som tidligere har søgt og fået midler fra puljen.