Årets duatlon-højdepunkt lige om hjørnet

maj 2, 2016

Dansk Triatlon Forbund og PowerMan samarbejder om årets duatlon-begivenhed på dansk grund når der 8. maj bliver afholdt både EM og DM i duatlon i hjertet af København.

“Vi har nu 75 danskere tilmeldt EM. 29 kvinder og 46 mænd. 1 paratriatlet, Marianne Hüche, og en stribe eliteatleter”. Det fortæller Nynne Désiree Mortensen fra Sportseventgroup, der står bag Powerman. Hun fortæller videre, at det navnlig er Søren Bystrup, Chris Fisher og Kasper Laumann Hartlev, Maja Stage Nielsen og Susanne Svendsen der stilles store forventninger til om en god uges tid.

“Vi har nu 75 danskere tilmeldt EM. 29 kvinder og 46 mænd. 1 paratriatlet, Marianne Hüche, og en stribe eliteatleter”. Det fortæller Nynne Désiree Mortensen fra Sportseventgroup, der står bag Powerman. Foto: Powerman

Meget mere end elite

Men begivenheden er meget andet end elite. Der er tale om et arrangement, der virkelig har fået fat i bredden. Der er således cirka 1200 tilmeldte, på en af flere distancer. Og skulle det være for meget med både løb og cykling i samme løb er der mulighed for at stille op som stafethold.

Den hårdeste

Hårdest er distancen Classic, der byder på 10 km løb – 60 km cykling – og endnu 10 km løb. Den korte distance lyder på 5-20-5.

Tilmeldingen er fortsat åben så er du duatlet eller blandt de triatleter, der hader vand så har du her chancen- tjek tilmeldingssiden ud her

Godt for sporten

Der er også stor tilfredshed i Dansk Triatlon Forbund over en event, der får multisport frem på scenen og som vil præge bybilledet i København den 8. maj.

– For dansk Triatlon Forbund betyder det rigtig meget at få et officielt ETU EM til landet som vi ydermere kan parre med det officielle DM i duatlon i samarbejde med Powerman Denmark. Vi har aldrig før stillet med et så stort Age Group felt og det er godt for duatleterne, at de kan vise sig frem og dermed bidrage til at synliggøre sporten helt generelt. Vi håber, at danskerne hiver masser af medaljer hjem og at der vil komme mange tilskurere til at hjælpe dem frem, siger Morten Fenger direktør i Dansk Triatlon forbund.

Yderligere information om Powerman stævnet  

Danskere med store forventninger til 2024-sæsonen

Danskere med store forventninger til 2024-sæsonen

Miami kommer til at syde af forventning på lørdag, når 40 af verdens allerbedste triatleter står til start i Miami i de nye konkurrence format T100 Triathlon World Tour. Til start er Daniel Bækkegaard og Magnus Ditlev. læs mere…