8 spørgsmål og svar om genåbningen af indendørs idræt

apr 19, 2021

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Af: DIF

Fra på onsdag den 21. april kan børn og unge til og med 18 år og voksne over 70 år igen møde op til indendørs træning i den lokale idrætsforening. Få svar på de mest typiske spørgsmål her.

1. Må en 18-årig deltage i indendørs træning som en del af gruppen børn og unge under 18 år?
Ja, der er tale om børn og unge til og med 18 år.

2. Må vi arrangere indendørs træning for flere grupper samtidig?
Ja, hvis I sikrer, at hver gruppe holder sig inden for det gældende forsamlingsforbud inkl. træner (max 25 personer for børn og unge under 18 år og max 10 personer for voksne over 70 år).I skal desuden sikre, at I overholder følgende:
– Der skal være tilstrækkelig afstand mellem grupperne – gerne mindst 2 meters afstand.
– I skal sørge for at afgrænse den ene træningszone fra den anden. Anvend fx kegler, toppe, snor, kridt eller anden tydelig markering.
– Der skal altid være en træner eller anden ansvarlig til stede ved afvikling af idrætsaktiviteter for børn. Husk, at vedkommende tæller med i det samlede antal personer.

3. Hvilke arealkrav gælder for indendørs idrætsaktiviteter?
Det er endnu ikke afklaret, men forventes at ligge fast i begyndelsen af næste uge, når Kulturministeriet er klar med de endelige retningslinjer.

4. Må en træner stå for aktiviteter i flere grupper samtidig?
Nej, hvis der er flere grupper til stede på samme tid, må en instruktør eller træner kun have ansvaret for aktiviteterne i en af grupperne.

5. Hvem gælder kravet om coronapas for?
Kravet om coronapas omhandler udelukkende indendørs idræt, hvor følgende gælder:
– Der ER krav om coronapas for voksne over 70 år.
– Der er IKKE krav om coronapas for børn og unge under 18 år.
– Det er IKKE forventningen, at der vil være krav om coronapas for trænere. En endelig afklaring afventer retningslinjerne fra Kulturministeriet, som er klar i begyndelsen af næste uge.

6. Hvem er praktisk og juridisk ansvarlig for skal tjekke for coronapas?
Vi afventer en afklaring på dette, når retningslinjerne fra Kulturministeriet er klar primo næste uge.I forbindelse med næste fase vil DIF arbejde videre for, at den planlagte coronapas-ordning for voksne bliver droppet for det frivillige foreningsliv indendørs.

7. Må der være tilskuere til træning hhv. indendørs og udendørs?
Nej, det er fortsat ikke tilladt at have tilskuere – hverken til træning eller kampe. Det gælder både indendørs og udendørs.

8. Må vi benytte vores omklædningsrum?
Det er endnu ikke afklaret, men forventes at ligge fast i begyndelsen af næste uge, når Kulturministeriet er klar med de endelige retningslinjer.

 

Triatlonfest i Ringe

Triatlonfest i Ringe

Lørdag var der triatlonfest i Ringe, da Ringe TRI afviklede DM Aquatlon, Aspirant Super Sprint, Elite Super Sprint og DM MIXED RELAY for aspiranter, Age-Group og Elite.