Nye corona-restriktioner kan få store fysiske og mentale omkostninger
En markant nedsættelse af forsamlingsforbuddet vil ramme foreningslivet benhårdt og få store fysiske og mentale omkostninger for danskerne.
23. okt 2020 11:24
Presse Politik
Af: Morten Mølholm Hansen
Regeringens nye bebudede coronarestriktioner kan ramme foreningslivet som en hammer. Hvis forsamlingsforbuddet f.eks. bliver sat ned til 10 personer, vil det i praksis gøre det tæt på umuligt dyrke foreningsidræt.
Det gælder ikke bare stævne- og turneringsaktiviteter, som må indstillet, mens også almindelig daglig træning, som i vid udstrækning bliver umulig at gennemføre.
”Jeg er dybt bekymret for de efterfølgende fysiske og mentale konsekvenser, hvis befolkningen og især børn og unge ikke længere har mulighed for at dyrke idræt med hinanden. I foreningsidrætten får børnene pulsen op og udviklet deres motorik, men i foreningerne indgår de også i sociale fællesskaber, som er af afgørende vigtighed for deres trivsel i hverdagen,” siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF.
Ønske om en dispensation
DIF har et ønske om, at foreningslivet kan blive undtaget fra en nedsættelse af forsamlingsforbuddet, fordi det, at vi fortsat kan dyrke idræt med hinanden, har så stor betydning for, hvordan vi fysisk og mentalt kommer gennem det kommende vinterhalvår.
”Jeg er bange for, at de sundhedsmæssige og mentale konsekvenser af en nærmest reel nedlukning af foreningsidrætten bliver meget, meget alvorlige. Vi oplevede i forbindelse med forårets restriktioner, at danskerne i stor stil hold op med at dyrke motion og blev inaktive, da de mistede tilbuddene fra foreningsidrætten. Det kommer til at ske igen,” siger DIF-direktøren.
Tal fra Idrættens Analyseinstitut viste, at andelen af danskere, der dyrkede sport og motion faldt fra 55 til 39 procent i forbindelse med restriktionerne i foråret. Men det er ikke kun danskernes motion, der er i spil. Det er hele den frivillige foreningsstruktur også.
”De frivillige kræfter, som er hele forudsætningen for idrætsforeningerne, engagerer sig i foreningsarbejdet, fordi det er sjovt og ikke af økonomiske årsager. Disse frivillige kræfter var voldsomt udfordret i foråret med at finde hoved og hale i retningslinjer og med at holde kontakten til i medlemmerne via alle mulige kreative tiltag. Jeg frygter simpelthen, at de ikke magter det en gang til – især fordi nye restriktioner ser ud til at kunne fortsætte meget langt ud i fremtiden,” vurderer Morten Mølholm Hansen og forsætter:
”Mit ønske er, at regering, politiske partier og sundhedsmyndigheder meget grundigt gennemtænker, hvad de mere afledte og langtrækkende konsekvenserne bliver af de kommende restriktioner.”
Age-Group-landsholdet 2026
Gennem hele sæsonen har danske Age-Group-atleter kæmpet, præsteret og vundet både danske og internationale mesterskaber. Årets resultater – fra både internationale mesterskaber som EM og VM samt de danske mesterskaber – er alle kvalifikationsgivende til Age-Group-landsholdet. læs mere
Thomas Bech fra Fredericia Triathlon Team er blandt de 10 nominerede til Årets Frivillige
Næsten 400 kandidater fra idrætsforeninger over hele landet er blevet indstillet. Juryen har udpeget de 10, der kan vinde den ærefulde pris og ikke mindst 75.000 kr. og Thomas Bech er heriblandt. læs mere..
IRONMAN justerer i kvalifikationssystemet frem mod 2026
IRONMAN foretager nu de første ændringer i deres nye kvalifikationssystem – der blev lanceret i sensommeren – på baggrund af de erfaringer og feedback, de har fået, skriver de i en nyhed på deres hjemmeside. læs mere…
Stærke danske præstationer ved IRONMAN 70.3 VM i Marbella
Selvom en lang sæson havde sat sine spor, leverede de danske eliteatleter flere stærke præstationer i de hårdt besatte felter ved weekendens IRONMAN 70.3-verdensmesterskab i Marbella. Læs mere…





