Nye corona-anbefalinger til idrætsforeninger
Foto: DIF
Af: DIF
Der er ikke indført nye restriktioner for idrætsforeninger, og alle aktiviteter kan fortsat afvikles. I omrÃ¥der med høj smitte er Kulturministeriet kommet med en række anbefalinger.Â
Generelt er der ingen restriktioner for idrætsforeninger, og DGI og DIF opfordrer idrætsforeninger til fortsat at holde gang i alle aktiviteter.
Foreningsaktiviteter, stævner, kampe mv. kan fortsat gennemføres med fokus på smitteforebyggende foranstaltninger, også i kommuner og sogne med høj smitte.
Alle idrætsforeninger opfordres til at have særligt fokus på smitteforebyggende tiltag generelt, dvs. håndvask/sprit, udluftning, øget rengøring og en generel opfordring til at blive hjemme selv ved milde symptomer.
Anbefalinger til idrætsforeninger i kommuner og sogne med høj smitte
Kulturministeriet har i samarbejde med DIF og DGI udarbejdet et sæt anbefalinger på børn- og ungeområdet til idrætsforeninger i kommuner og sogne med høj smitte.
Dem opfordrer vi alle berørte foreninger til at følge:
- Klæd om hjemmefra
I det omfang, det er muligt, opfordres alle børn og unge til at møde op omklædte. Opfordringen gælder dog ikke i svømmehaller og andre steder, hvor det ikke er foreneligt med aktiviteten. - Bed forældrene aflevere deres børn udendørs
Er det muligt, så bed forældrene om at aflevere og hente deres børn uden for hallen. - Hold afstand
Mind forældre og andre voksne om at holde afstand, hvor det er muligt. Afstandsanbefalingen gælder ikke mellem udøvere, trænere samt mellem forældre og børn ved børn-voksenaktiviteter mv. - Opdel aktiviteterne i mindre grupper
Kan aktiviteterne på en naturlig måde planlægges inden for mindre og faste grupper/hold, anbefales dette.
Se HER, om din kommune skal følge de generelle råd og regler eller anbefalingerne om smitteforebyggelse (scroll ned på siden)
Krav om coronapas ved idrætsarrangementer
Fra mandag den 29. november ændres grænsen for, hvornår der skal vises coronapas ved større idrætsarrangementer.
Fremover skal der vises coronapas ved større idrætsbegivenheder med hhv. flere end 100 (tidl. 200) betalende tilskuere (=antal udstedte billetter) indendørs eller flere end 1.000 (tidl. 2.000) betalende tilskuere udendørs.
Bliv klogere på de nye anbefalinger via disse 6 spørgsmål og svar*:
- Gælder de nye anbefalinger alle idrætsforeninger?
Nej, de nye anbefalinger er målrettet klubber og foreninger i kommuner eller sogne med særlig højt smittetryk. Læs evt. mere HER (scroll ned) - Er det kun børn og unge i grundskolen, som de nye anbefalinger omhandler?
Ja, de nye anbefalinger omhandler kun børn og unge i dagtilbud og grundskolen i kommuner og sogne med særlig megen smitte. - Må unge og voksne, der ikke går i grundskolen, klæde om til træning?
Ja, de nye anbefalinger omfatter kun børn og unge i dagtilbud og grundskolen i kommuner og sogne med høj smitte. - Må forældre fortsat følge deres børn ind til træning – og hente dem inden for efter træning?
Det anbefales, at forældre til børn og unge i kommuner og sogne med særlig høj smitte i videst mulige omfang ikke følger børnene ind, men i stedet henter og bringer ved indgangen (udendørs). - Må vi afholde planlagte sociale aktiviteter som fx juleafslutning, selv om vores forening ligger i en kommune eller sogn med høj smitte?
Ja, myndighederne fraråder ikke sociale aktiviteter, men opfordrer til at udvise sund fornuft.Hvis I afvikler sociale aktiviteter, bør I samtidig have særligt fokus på smitteforebyggende tiltag som fx håndvask/sprit, udluftning, øget rengøring og en generel opfordring til at blive hjemme selv ved milde symptomer.
Det er derfor op til den enkelte forening selv at vurdere, om fx en planlagt juleafslutning skal gennemføres eller ej.
- Må vi spille kampe og afvikle stævner?
Ja, foreningsaktiviteter, stævner, kampe mv. kan fortsat gennemføres med fokus på smitteforebyggende foranstaltninger, også i kommuner og sogne med høj smitte.
*Kilde: DIF
Tre danskere klar til start ved Africa Cup i El Galala
Fredag gælder det 2026 Africa Triathlon Cup El Galala i Egypten, hvor tre danske landsholdstriatleter stiller til start i skarpt internationalt selskab. læs mere…
FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark
Nu er der åbent for tilmelding til FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark – Triatlon Danmarks nye danske langdistancestævne med rute fra Nyborg til Odense.
Jobnyt: Specialidrætslærer / træner for RIG Triatlon – Malmö Idrottsgymnasium
Vil du være med til at forme fremtidens elitetriatleter? Malmö Idrottsgymnasium – et af Sveriges førende eliteidrætsmiljøer – søger en engageret og kompetent specialidrætslærer/træner til deres triatlonprogram. Ansøgningsfrist 8. februar. læs mere om stillingen…
Nyuddannede trænere klar til sæsonstarten
Fire trænerkurser på én måned har klædt både nye og erfarne trænere endnu bedre på til sæsonstarten. I januar blev både løbe- og svømmetrænerkurser på niveau 1 og 2 gennemført med stor opbakning og engagerede deltagere. Læs mere om kurserne og de kommende muligheder for træneruddannelse i Triatlon Danmark.
SE ANDRE NYHEDER






