Next Generation Challenge

aug 14, 2020

ETU har udviklet koncept ’Next Generation Challenge’ – en virtuel konkurrence for årgang 2001-2005 – med 400m svømning og 3000m løb. Konkurrencen er for alle unge triatleter i hele Europa, og man kæmper om den hurtigste sammenlagte tid på tværs af landegrænser.

I Triatlon Danmark støtter vi op om dette koncept, og derfor afholder vi events tre steder i landet, hvor de
to distancer bliver afviklet, og hvor de unge kan mødes og få testet sig selv af.

Ud over de aldersgrupper som ETU har inkluderet i deres koncept, udvider vi konceptet, så det også
inkluderer årgang 2006 – 2010. Det vil sige, at alle unge triatleter fra årgang 2001-2010 er velkomne til
at deltage i alle tre events. Deltager man ved flere events, er det kun ens bedste resultat som tæller.
Deltager man blot i et event, er det resultaterne her som tæller.

Udover Next Generation Challenge-konkurrencen afholdes der også en intern dansk konkur-
rence, hvor alle konkurrerer mod hinanden inden for deres aldersgruppe. Vinderne kåres, når
alle tre dage er afholdt.

Eventdage

Århus 1900 Triatlon
d. 29. aug. (ca. kl. 11.30-16:30)

SHS TRI & Køge Tri Team 2000
13. sept. (ca. kl. 07:30-13:00)

Odense (SDU)
d. 27. sep.
(ca. kl. 09:30-14:30)

Program
Det konkrete program for de enkelte eventdage kan variere en smule, men der vil som udgangspunkt afholdes svømning først efterfulgt af en pause og til slut løbes der.

Før det enkelte event vil alle tilmeldte få tilsendt information om dagen, retningslinjer for afvikling af disciplinerne og hvilke forholdsregler, man skal være opmærksom på i forhold til COVID-19.

Prisen for at deltage i både Next Generation Challenge og den interne danske konkurrence er 50 kr. pr. event.

Der er plads til 50 deltagere til hver event og først-til-mølle-princippet gælder.

Tilmelding
Tilmelding sker via Triatlon Danmarks side på Klubmodul.

SVØMNING
Svømningen foregår i 25m bassin. Der må ikke svømmes i våddragt og svømmetøjet skal være Fina-godkendt – ligesom det gælder ved svømmestævner.
Heats inddeles efter oplyste 400m tider.

LØB
Løbet bliver afviklet på en 400m løbebane, og det er tilladt at løbe i pigsko.

Aldersgrupper for den interne danske konkurrence:
– Junior 18-19 år (2001 – 2002)
– Ungdom 16-17 år (2003 – 2004)
– Ungdom 14-15 år (2005 – 2006)
– Børn 12-13 år (2007 – 2008)
– Børn 10-11 år (2009 – 2010)

Beretninger fra Jels Triatlon

Beretninger fra Jels Triatlon

Det er oftest atleternes bedrifter vi beretter om fra diverse stævner og events, men der er én gruppe af personer, som vi sjældent hører om og derfor ikke altid for nævnt og takket for det store stykke arbejde, de gør for at sikre, at alt er i orden til stævnerne, og det er alle de mange frivillige, dommerne og de Teknisk Delegerede som altid stiller op – selv når vejrguderne ikke ligefrem er med dem. Læs mere …

Lars Lindstrøm: Ny landstræner for Triatlon Danmark

Lars Lindstrøm: Ny landstræner for Triatlon Danmark

Lars Lindstrøm er Triatlon Danmarks nye landstræner pr. 1 august. Lars Lindstrøm er tidligere landstræner og sportschef i Dansk Orienterings-Forbund samt landstræner for Dansk Atletik og projektleder for Endurance Denmark. Læs mere …

TRIATLON 2021 UNGDOMSCAMP

TRIATLON 2021 UNGDOMSCAMP

Kunne du tænke dig en weekend sammen med 99 andre ungdomstriatleter? Så er Triatlon Danmarks Ungdomscamp lige noget for dig. Læs mere …