DM Mixed Relay – Aspiranter
the Danish way

DM Mixed Relay afvikles for femte gang og afholdes igen i år i Ringe.
Afvikling foregår tæt rundt omkring stævnecentrum ved Midtfyns Idrætscenter, så det bliver højintenst og actionfyldt.

Forudsætning:
Åben DM – alle kan deltage – danskere og udlændinge

Alle hold består af 2 drenge og 1 pige eller 2 piger og 1 dreng.

Aspirant (12 – 21 år) Aspiranthold kan bestå af atleter fra årgangene 2010-2001, der afvikles på 2 forskellige distancer alt efter aldersbestemt konkurrence-klasse.

Konkurrence-klasser

Aspiranter 16-21 – her kan hold sammensættes på kryds og tværs af aldersklasserne Ungdom 16-17 og ikke elite deltagere 18-21.
Distancer Aspiranter 16-21 400 – 10,8 – 2,5

Aspiranter 12-15 – her kan hold sammensættes på kryds og tværs af aldersklasserne Ungdom 14-15 og Børn 12-13.
Distancer Aspiranter 12-15 200 – 7,2 – 1,25

Kun hold hvor alle deltagere på holdet er fra samme klub kan kæmpe om medaljer.
Hold sammensat af deltagere fra forskellige klubber er velkomne til at konkurrere, dog uden at kunne vinde medaljer.

Årgangene 2011 & 2012 kan deltage på den korte distance – men i selvstændig start og kun efter forudgående ansøgning, som sendes til forbundet på post@triatlon.dk senest 2 uger før stævnet.

Hvis holdet består af 2 drenge og 1 pige skal rækkefølgen være herre-kvinde-herre.

Hvis holdet består af 1 dreng og 2 piger skal drengen på holdet køre 1. eller 3. turen.

Det er ikke tilladt drengen at køre 2. turen.

“Mixed Relay – super intenst og vildt spændende!”

HUSK at der også afvikles en afdeling af DM Draft Triatlon Serien, og
det er derfor muligt at deltage i 2 forskellige stævner på samme dag i Ringe

Info til atleter

Find alle praktiske informationer om stævnet (Athletes Guide udsendes forud for afvikling)