Mindeord om Gabor Klöczl

maj 24, 2024

Den 14. maj mistede dansk triatlon en markant og fremtrædende figur, da Gabor Klöczl afgik ved døden efter længere tids sygdom

Gabor Klözls indflydelse på dansk triatlon var enorm, og han spillede en afgørende rolle i sportens professionalisering i Danmark i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne. Som landstræner fra 1995 til 2002 var han afgørende for at hæve dansk triatlon til internationalt topniveau. Han var med til at skubbe grænserne for, hvor ambitiøse danske triatleter kunne tillade sig at være.

Gabor var en central figur i opnåelsen af flere VM-medaljer og fungerede som landstræner ved OL i Sydney, hvor triatlon debuterede som olympisk disciplin.

Vi kunne skrive mange flere rosende ord, men i stedet vil vi lade nogle af dem, der kendte Gabor bedst, dele deres erindringer om ham og beskrive, hvilken betydning Gabor havde for dem – både personligt og inden for triatlon.

Søndag d. 26. maj ved Legepladsen i Fælledparken afholdes der ’En hyldest til Gabor’ – et uformelt arrangement i hans ånd. Læs mere om arrangementet her: En Hyldest til Gabor | Facebook

Æret være hans minde.

Kent Magelund:

“Jeg græder indvendig – og er i stor sorg! Min gode ven, super triatlet og landstræner i mange år i Triatlon Danmark, Gabor Klözl er død efter længere tids alvorlig sygdom! En mand med så mange gode menneskelige kvaliteter og relationer! Jeg var så privilegeret at få lov at vie Gabor og Pia på Brøndby Rådhus som borgmester!

Jeg udgiver i morgen (red. 15. maj) en biografi om hele mit liv – hvor Gabor er en af hovedpersonerne, og jeg vil savne ham for det fantastiske venskab vi haft i rigtig mange år!

Kondolerer til dig, Pia – med alt godt til dig fremover

Om Kent Magelund
Formand for Triatlon Danmark (dengang Dansk Triatlon forbund) i 14 år i perioden 1992-2006, hvor han ydede en formidabel indsats for dansk triatlon. Har været borgmester i borgmester i 8 år i Brøndby Kommune.

Ole Nikolajsen:

“En af de største, en af de bedste, en af de mest empatiske, en af mine bedste venner er her desværre ikke mere. Efter en lang sygdomsperiode med cancer døde tidligere landstræner i triatlon, Gabor Klöczl, natten til tirsdag.

Gabor, som udover at være en af mine bedste venner,også var min kollega, min mentor, rejsekammerat, træner gennem en årrække og ikke mindst min bedste Bud ven (slang for godnat-øl, når vi var på rejse), er en af de mennesker, hvis ikke det menneske, der har betydet allermest for mig i min tid i triatlonsporten.  

Gabor indviede mig i en verden med Polar, pulsslag, anaerob og aerob tærskeltræning og måde at træne ”rigtigt” på. Jeg var kæmpe fan af Gabor og fik heldigvis rigtig mange oplevelse i hans selskab, toppende med OL i Sydney og 2 x Hawaii.

Gabor var om nogen, manden bag dansk triatlons guldalder i slut 90ér og start 00ér. Jeg har ikke tal på hvor mange VM/EM-guld han har været manden bag, men det er mange. Stort set alle de bedste danskere triatleter, havde i den periode Gabor som træner. Det var en god tid, hvor han skabte et fantastisk træningsmiljø i vores sport.

 Jeg vil aldrig glemme mit første møde med Gabor. Jeg skulle som ung, (tror jeg var 29 år), nyudnævnt eliteansvarlig i triatlonforbundet mødes med Gabor og lave årsplan for landsholdet. Vi skulle mødes i hans lejlighed i Istedgade, og ligge planerne for den kommende sæson over en weekend. Jeg ville bare booke et hotel, men nej det skulle jeg da ikke. Jeg kunne da sove hos ham, sagde han. Altid gæstfri. Dette første møde lagde grunde for et langt venskab, hvor han ofte brillierede i køkkenet med lækre retter. Hans Ossobuco var en af mine favoritter.

Gabor og jeg mødet også den daværende Kronprins og Prins Joakim i forbindelse OL i Sydney, og det blev en både sjov og minderig dag i det selskab, meget uformelt, specielt fra Gabors side, der hurtig blev dus med de kongelige, og det er jo sådan, jeg huske ham. Ligefrem, uformel, siger tingende som de er. Ikke så meget at være i tvivl om.

Du vil blive savnet Gabor…..

Æret være Gabors minde”

Om Ole Nikolaisen

Eliteansvarlig i Triatlon Danmark (dengang Dansk Triatlon Forbund) fra 1996 til 2002, Sportschef fra 2002 til 2006, samt mangeårig arrangør af det store internationale stævne i Fredericia i 1990’erne og 2000’erne.

Peter Sandvang

“Ord er ikke store nok i dag – ord er ikke rummelige nok – jeg er utrolig ked af, at min træner og rigtige gode ven gennem de sidste 30 år ikke er her mere.

Året var 1995, da vi blev et makkerpar – Gabor var indtil da den seje triatlet alle i dansk triatlon så op til – mig selv inklusiv med sine to flotte sejre i verdens hårdeste Ironman i Embrun i ’89 og ’90. Han viste vejen for os andre.

Han blev min træner i alle 8 år, jeg satsede som professionel. Vi opnåede så meget sammen, som vi begge var stolte af. Jeg kan især huske vores sejr til VM i Nice i år 2000, som for os begge var noget helt særligt.

Gabor Klöczl var helt unik og dygtig til at skabe et hårdt, men stadig hyggeligt træningsmiljø på det danske landshold. Her trænede de bedste med de bedste, og det kom der en masse verdensklasseatleter ud af. Det var vi mange som havde stor glæde og sjov ud af. 

Vi havde et perfekt forhold på mange måder, nærmest som et ægteskab i min aktive karriere. Vi kendte hinanden så godt. Han blev familie, sammen med min egen familie.

Jeg sætter så stor pris på, at vi havde god kontakt til det sidste – at jeg sidst så ham for knap 4 uger siden, hvor vi fortalte røverhistorier om gamle dage sammen med mine drenge og gav ham det, der viste sig at være det sidste kram.

Æret være dit minde kære Gabor og tak for alt du har givet.

Kære Pia – vi er lige her”

Om Peter Sandvang
Landsholdstriatlet og mangedobbelt verdensmester, europamester og danmarksmester i årene 1991 til 2001 under Gabor Klöczls kyndige vejledning.

Torbjørn Sindballe

“Kære Gabor

Sidder her en stille morgen og tænker på dig med en varm og kærlig tanke på alle de fantastiske stunder vi har haft sammen og som stadig den dag i dag har haft en afgørende betydning i mit liv. Du var en Pioneer med et stort hjerte, der gik forrest og kæmpede for det du troede på – hvilket den gang og nu er inspirerende. Du skabte et miljø med humor, varme, fællesskab og ikke mindst hammergod træning, der flyttede os alle op i verdensklassen og fik triatlon på landkortet for alvor hos TD og DIF og Danmark på landkortet globalt.

Jeg husker stadig ’99, hvor vi, som jeg husker det, vandt 4 ud ad 11 Verdensmesterskaber på tværs af alle sportsgrene, der gik til Danmark det år. Jeg husker alle vores ture til Japan, Frankrig, Sverige, La Santa og lejrene på Fortunen, søndagsturen, tyren, DM-runden og løb i Fælledparken med dig som evig støtte og inspirator, selv hvis du skulle sidde en hel dag i et skur med gammelt ishockeyudstyr for at give tider.

Man kan kun trække på smilebåndet, når det, der i dag er “The Norwegian Method”, er baseret på præcis de samme principper som din træning. Samtalerne på loftet i Istedgade, hvor der blev lagt store inspirerende planer samt ikke mindst din tro på, at jeg kunne vinde Hawaii, under samtalen hos Mannov, der skabte visionen for den sidste del af min karriere. I de seneste år har jeg fulgt dit nye liv i Spanien på FB sammen med Pia og alle de skønne hunde – ser bare skønt ud og man fornemmer fuldstændigt den samme varme, kærlige humor og den uselviske støtte til andre, der altid har kendetegnet dig.

Kærlige hilsner fra Torbjørn”

Om Torbjørn Sindballe
Landsholdstriatlet og mange-dobbelt verdensmester, europamester og danmarksmester i årene 1996 til 2008 – mange af disse under Gabor Klöczls kyndige vejledning.

Rasmus Henning

“Gabor var landstræner, da jeg trådte fra svømning ind i triatlonsporten i 1998, og i slutningen af samme år blev udtaget til landsholdet. Han var det centrale samlingspunkt for træningsmiljøet i København, som jeg hurtigt blev en del af.

Jeg blev kastet ”for løverne” allerede fra starten og kom til at deltage i træning med verdensklasseatleter som Susanne Nielsen, Peter Sandvang, Torbjørn Sindballe og Allan Månsson, hvilket gjorde min udviklingskurve på løb og især cykling ekstremt stejl.

Jeg husker flere gange, hvor jeg på cykelløbslignende træningsture i Nordsjælland søndag formiddag blev sat af ”feltet” og selv måtte finde hjem – sommetider endda pga. Gabor eget, massive føringsarbejde. Han var stærk, og han fik os andre til at blive rigtig stærke. Idet jeg målte mig op imod disse stærke atleter, lærte af dem, og stræbte efter at blive lige så god som dem, nåede jeg selv hurtigt international klasse i sporten. Det skylder jeg Gabor en stor tak for!

I de senere år mødte jeg flere gange Gabor i Gribskov Svømmehal, hvor han var livredder, og jeg hyggede med mine børn. Det blev til gode snakke om gamle tri-oplevelser – og jeg håber ikke at nogen badegæster druknede imens.”

Om Rasmus Henning
Nuværende direktør og sportschef i Triatlon Danmark, landsholdsatlet 1990-2021, deltager ved OL i 2004 og 2008 og flergange europamester.