Miki Taagholt og Line Thams vinder DM Sprint – Tri på Tyren

maj 22, 2017

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Miki Taagholt (GTC/Tri Team SDU) og Line Thams (Aarhus 1900 Triathlon/Tri Team SDU) tog et velfortjent hvil i hotseat efter sejren i DM Sprint. Foto: Tri på Tyren

Ganløse Tri-Center var for 10. gang vært for DM Sprint, og det blev endnu engang et rigtig godt stævne med mange spændende opgør! Der var masser af liv på stævnepladsen i løbet af dagen sideløbende med de godt 400 starter, hvor hver enkelt skulle gennemføre 750m svømning i Bastrup Sø, 23,2km cykling på Tyren x 2 og løbe 5km ud-hjem langs Bastrup Sø.

Elite kvinder
Der var set frem til et spændende opgør mellem Michelle Vesterby og Line Thams og måske de unge juniorpiger kunne presse de to?
Anne Holm (Ganløse Tri-Center) svømmede dagens hurtigste tid på de 750m i 10.13. Augusta Christensen (Ganløse Tri Center) var 8sek efter, Sif Bendix Madsen (Tri4) var 14sek, Line Thams (Aarhus 1900 Triathlon/TTSDU) 16sek, Michelle Vesterby (Odense Triathlon Klub) 33sek og Pernille Thalund (Aarhus 1900 Triathlon) 40sek. Det var blandt denne gruppe at den danske mester skulle findes.

På den legendariske cykelrute, Tyren, var de to Århuspiger Thams og Thalund stærkt kørende med hhv. 35.59 og 36.12 for de 23,2km. Thams var nu førende med Thalund 49sek efter. Sif Madsen havde også et godt tråd i pedalerne og var tredjehurtigst efter cyklingen 1.16 efter Thams. Vesterby var også stadigvæk med i kampen om podiet 1.23 efter Thams.

På løbet var det unge Madsen som havde mest fart på, men ikke helt nok til at indhente Thams, der som i 2016 kunne krydse målstregen som dansk mester i tiden 1.08.28 foran Madsen i 1.08.59 og med Thalund på en lidt overraskende tredjeplads i 1.09.28.

Elite herrer
Top-10 fra 2016 var til start og derudover mange andre stærke triatleter. Der kan ikke nævnes ret mange af de bedste danske triatleter som ikke var til start.

Daniel Bækkegård (Ganløse Tri Center/TTSDU) satte dagens hurtigste svømmetid på 9.12, 1sek foran Andreas Mårtenson i 9.13. Den forsvarende mester Miki Taagholt (Ganløse Tri Center/TTSDU) var 10sek efter i 9.22. Og derfra var der en relativ stor afstand ned til et par af de andre forhåndsfavoritter Thomas Strange (Odense Triathlon Klub/TTSDU) og Mathias Petersen (Ikast TRI/TTSDU) i 9.50 og Martin Jensen (Aalborg Triathlon Klub) i 10.08.

På Tyren blev der kørt ualmindelig hurtigt på enkeltstartscyklerne. Jensen satte ny ruterekord i 31.37. Det er 44km/t inkl. påtagning af cykelsko på den hårde cykelrute på 23,2km.
Strange og Taagholt havde også rigtig god fart på med hhv. 31.58 og 32.01. Det betød at Taagholt startede de afsluttende 5km løb med et forspring til Strange på 18sek og 25sek til Jensen.

Taagholt postede dagens hurtigste løbetid i 16.31 og kunne lade sig tiljuble til målstregen i den flotte tid 59.52. Bækkegård løb sig op på 2. pladsen i 10.01.03 og Strange tog sig af 3. pladsen i 1.01.09.

Se resultater for alle klasser her

Med sportslig hilsen
Dansk Triatlon Forbund

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)
Triatlon i verdensklasse i vente i weekenden

Triatlon i verdensklasse i vente i weekenden

Uanset om man er mest interesseret langdistance, sprint, Mixed Relay eller duatlon, så kan man få stillet sin appetit for triatlon i verdensklasse i weekenden. Der er dansk deltagelse i både IRONMAN 70:3 World Championships, IRONMAN Austria-Kärnten, Hamburg Wasser 2021 World Championships Series og 2021 World Triathlon Powerman Long Distance Duathlon Championships Zofingen. læs mere….

Mere guld og flere VM-titler til dansk triatlon i Almere

Mere guld og flere VM-titler til dansk triatlon i Almere

Det var ikke kun eliten, der søndag var i aktion til 2021 World Championships Long Distance Almere-Amsterdam. Flere danske Age Group-atleter var i aktion på langdistance eller Aquabike – og begge steder var der danskere, som markerede sig rigtigt flot og kom hjem med VM-medaljer. læs mere….

HØGENHAUG VINDER I ALMERE OG ER NY VERDENSMESTER!

HØGENHAUG VINDER I ALMERE OG ER NY VERDENSMESTER!

Kristian Høgenhaug vinder 2021 World Championships Long Distance Almere-Amsterdam og kan dermed kalde sig verdensmester på langdistancetriatlon. Michelle Vesterbye slutter flot som 3’er i kvindernes race.