Masser af triatlon i weekenden
Weekenden byder både på Aspirantstævne i Fredericia, Alssundman i Sønderborg, Europa Cup i Alhandra, Super League i London og Langdistance duatlon verdensmesterskabet i Zofingen.
4. afdeling af Aspirantserien
Fredericia Triathlon Team afvikler søndag 4. afdeling af årets DM Tri Serie for Aspiranter og godt og vel 80 atleter er til start.
De unge aspiranter bliver opdelt i to kategorier; 12-15-årige og 16-21-årige og de skal igennem to starter, hvor resultaterne lægges sammen og udgør afdelingens endelige resultat, der tages med til finalen den 11. september i Aarhus. Se den samlede stilling HER.
Alssundman
Ca. 100 km syd for Fredericia i hjertet af Sønderborg afvikles Alssundman. Her er der både Alssundman ½ (1900m svømning, 90 km cykling og 21,1 km løb), Alssundman lang stafet (1900m svømning, 90 km cykling og 21,1 km løb) og Alssundman Kort (950m svømning, 30 km cykling og 5,5 km løb. Følg resultaterne live HER.
Europa Cup Alhandra
I Alhandra, Portugal køres der søndag ’2022 Europe Triathlon Cup Alhandra’ – og det er med to danskere i elitefeltet. Hos elitekvinderne er Anne Holm (SHS Stevns TRI) og Sif Bendix Madsen (KTK86) er begge til start.
Distancen i Alhandra er 750m svømning, 19,56km cykling, hvor atleterne først kører 490m fra skiftezonen, herefter 3 ongang a 6,2 km inden de kører 470m hen til T2, hvor cyklen skiftes ud med løbeskoene inden de sidste 5 km løb.
Super League
I London køres første af i alt fem afdelinger af Super League Triathlon Championship Series og Emil Holm (SHS Stevns TRI) er med til start. Følg ham og de andre atleter live pÃ¥ enten Viaplay eller Discovery+ søndag fra kl. 12 dansk tid.  Â
Long Distance Duathlon Championship Zofingen
I Zofingen, Schweiz afvikles verdensmesterskaberne i langdistance duatlon søndag, og de danske farver er igen i år repræsenteret. Steen Jespersen (TRI4) stiller igen i år op i AG 50-54. I 2021 gik det rigtigt godt og Steen fik en flot 3. plads, og måske kan den blive vekslet til en endnu bedre placering i år. Følg Steen og de andre atleter på TriathlonLive søndag fra kl. 08:00.
FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark
Nu er der åbent for tilmelding til FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark – Triatlon Danmarks nye danske langdistancestævne med rute fra Nyborg til Odense.
Jobnyt: Specialidrætslærer / træner for RIG Triatlon – Malmö Idrottsgymnasium
Vil du være med til at forme fremtidens elitetriatleter? Malmö Idrottsgymnasium – et af Sveriges førende eliteidrætsmiljøer – søger en engageret og kompetent specialidrætslærer/træner til deres triatlonprogram. Ansøgningsfrist 8. februar. læs mere om stillingen…
Nyuddannede trænere klar til sæsonstarten
Fire trænerkurser på én måned har klædt både nye og erfarne trænere endnu bedre på til sæsonstarten. I januar blev både løbe- og svømmetrænerkurser på niveau 1 og 2 gennemført med stor opbakning og engagerede deltagere. Læs mere om kurserne og de kommende muligheder for træneruddannelse i Triatlon Danmark.
Invitation: Town-Hall Meeting med fokus på sociale medier og klubudvikling
Sponsor- og SoMe-ansvarlig i Aarhus 1900 Triathlon, Caroline Paulsen, deler konkrete erfaringer med hvordan klubben har arbejdet strategisk og praktisk med sociale medier. læs mere og tilmeld dig her….





