Kvalifikation til IRONMAN Hawaii 2023 på spil i weekenden
Foto: Magnus Ditlev: Ingo Kutsche. Kristian Høgenhaug: World Triathlon. Kristian Hindkjær: https://www.instagram.com/hindkjr/
Sæsonen 2022 begynder så småt at lakke mod enden for mange af de danske eliteatleter – og for den sagsskyld også for Age-Group atleter – og mange begynder derfor så småt at kunne holde lidt velfortjent ferie efter en lang og god sæson.
Det er dog ikke alle atleter, der har ”trukket stikket”, da der er stadig stævneaktivitet rundt om i verden.
I den kommende weekend afholdes der f.eks. både IRONMAN Cozumel og IRONMAN Arizona – begge steder med dansk deltagelse i elitefeltet og begge steder med IRONMAN Hawaii slots på spil.
Magnus Ditlev til start ved IRONMAN Cozumel
I Cozumel, Mexico er Magnus Ditlev (KTK86) til start. Det er Magnus’ 4. IRONMAN i indeværende år og målet er at opnå kvalifikation til næste års IRONMAN VM på Hawaii, der finder sted i oktober 2023.
Magnus har fået startnummer 1, og hans flotte resultater i år gør ham til en af favoritterne, så hvis alt går som det skal, burde kvalifikationen til IRONMAN VM på Hawaii godt kunne klares allerede søndag.
Om sine egne chancer fortæller Magnus:
“Jeg går efter at vinde, og jeg håber på at køre en IRONMAN, hvor jeg selv kan diktere racet, så det vil være godt at komme op af vandet i en god position, så jeg kan køre mere jævnt på cyklen, og se hvad det gør for mit afsluttende maraton”.
Der er start kl. 13:00 dansk tid på søndag (d. 20. nov.).
Se hele startlisten HER.
2 X Kristian til start ved IRONMAN Arizona
I den amerikanske stat Arizona er Kristian Høgenhaug og Kristian Hindkjær, som begge træner med i Aarhus 1900 Triathlon, til start, og ligesom med Magnus er et af målene med deltagelsen en tidlig kvalifikation til IRONMAN VM på Hawaii.
De er dog ikke de eneste atleter til start, der håber på en tidlig kvalifikation, og danskerne kan godt forvente hård konkurrence fra firkløveret af amerikanere bestående af Ben Kanute, Sam Long, Joe Skipper og Matthew Hanson.
Se hele startlisten HER.
Der er start i Arizona søndag den 20. november kl. 14:40 dansk tid.
Begge konkurrencer kan bl.a. følges via IRONMAN Tracker App’en.
Draft Triatlon Serien 2025 Ungdom – 1. afdeling og forårscamp i Fredericia
1.afdeling af Draft Triatlon Serien 2025 Ungdom og forårscamp i Fredericia. Læs mere…
Hjælp os med at forbedre træningslejrene – deltag i spørgeskemaet og vind en polo!
Triatlon Danmark og Apollo Sports vil gerne tilbyde endnu bedre træningslejre til vores medlemmer – og vi har brug for din hjælp. læs mere…
Triatlon Danmarks generalforsamling 2025
Lørdag den 29. marts blev Triatlon Danmarks generalforsamling afholdt i Fredericia Triathlon Teams klublokaler. læs mere…
Stevns Tri Klub inviterer endnu engang til Tri med et Smil for børn, unge og voksne med CP eller andre funktionsnedsættelser.
I samarbejde med Stevns kommune, Parasport Danmark og Neuropotentiale og med økonomisk støtte fra Elsassfonden inviterer Stevns Tri Klub for tredje gang til triatlon for børn, unge og voksne med CP eller andre funktionsnedsættelser søndag d. 15. juni 2025 kl. 15 i og omkring Stevnsbadet. læs mere…