Køge 1/4 jernmand

Stort triatlonstævne flytter til Køge
 
Køge by kommer næste år til at lægge gader, stræder og vand til afviklingen af Køge Jernmand. I juni 2023 bliver det store triatlonstævne skudt i gang i hjertet af Køge by.
 
Jernmænd og -kvinder kan godt begynde at glæde sig. I 2023 får Køge nemlig sit helt eget triatlonstævne med mulighed for at prøve kræfter med både en kvart og en halv jernmand. Startskuddet går den 18. juni 2023, og er et udkomme af et nyt samarbejde mellem Køge Tri Team 2000 og Køge Kommune.
 
Køge Jernmand bliver efter planen afviklet i og omkring Køge by. Her er der mulighed for at vælge mellem de to distancer, nemlig en kvart jernmand, svarende til 950 meter svømning, 45 kilometer på cykel og endelig 10,5 kilometers løb. For de endnu mere jernhårde er der mulighed for at prøve kræfter med en halv
jernmand, hvilket indebærer 1.900 meter svømning, 90 kilometer cykling og 21,1 kilometers løb.
 
Køge Tri Team 2000 har i de sidste mange år stået bag Stevns Jernmand i Rødvig, hvor der senest deltog i alt 225 jernmænd og -kvinder. De mange års erfaringer med afvikling af stævner vil komme Køge til glæde, nu hvor Køge Tri Team har valgt at flytte deres jernmandsstævne til byen.

 

“Stevns jernmand flytter til Køge”

 

Info til atleter

Find alle praktiske informationer om stævnet i Athletes Guide (kommer forud for stævneafholdelse)

Tilmeld

Se priser og tilmeld dig