Klar til triatlonsæsonen?
Foto: Hillerød Triatlon 2024
Er du klar til en sæson fyldt med spænding, fart og fællesskab? Den danske triatlonstævnesæson 2025 står for døren, og vi glæder os til at byde alle – fra ungdomsatleter til Age-Group deltagere – velkommen til en sæson fyldt med udfordringer og fantastiske oplevelser.
I 2024 var der stor rift om startnumrene til medlemsstævnerne, og flere stævner blev hurtigt udsolgt. Har du allerede planer om, hvilke konkurrencer du vil deltage i, er det en god idé at sikre dig din plads tidligt. Ofte er der også penge at spare ved tidlig tilmelding, så hvorfor vente?
April: Sæsonstart med fart
Sæsonen skydes i gang d. 6. april i Fredericia med 1. afdeling af Draft Triatlon Serien 2025 Ungdom, som finder sted i forbindelse med Forårscampen. Allerede weekenden efter, d. 13. april, arrangerer Rødekro Tri & Motion DM Duatlon (Elite + Age-Group) og Rødekro Duatlon.
Maj: Traditioner og action
- 3. maj: Ganløse Triatlon & Motion inviterer til Egedal Triatlon samt 2. afdeling af DM Triatlon Serien 2025 Elite og Draft Triatlon Serien 2025 Ungdom.
- 10. maj: Ringe byder traditionen tro på en kæmpe triatlonfest med starter for alle aldre og niveauer.
- 18. maj: Herlev afholder stævne med sprint- og olympisk distance på programmet.
- 25. maj: Hillerød Triathlon afslutter måneden med masser af energi.
Juni: Mesterskaber og nye muligheder
- maj og 1. juni Tri ved Søen med mange distancer for alle aldersklasser.
- 8. juni: Køge forvandles til et triatlonmekka med DM Middel (Elite og Age-Group), DM Aquabike Lang, Køge Kvart + Stafet.
- 14. juni: Karlstrup Kalkgrav danner rammen om Kalkgravstriatlon, DM Sprint Age-Group, og 3. afdeling af Draft Triatlon Serien 2025 Ungdom.
- 15. Juni Aalborg halv og kvart.
- 22. juni: Både Jels (1/8, 1/4, 1/2 og Duatlon Classic) og IRONMAN 70.3 Elsinore byder på actionfyldte dage.
August: Store øjeblikke
- 17. august: IRONMAN Copenhagen samler triatlonentusiaster fra hele verden.
- 23. august: 5. afdeling af Draft Triatlon Serien 2025 Ungdom løber af stablen.
- 23 og 24. august: Silkeborg byder på en stor triatlonweekend med Silkeborg Triathlon, DM Aquabike Kort, DM Classic for Age-Group, og 4. afdeling af DM Triatlon Serien 2025 Elite.
September: Finaler og farvel
- 7. september: Sønderborg inviterer til Alssundman med distancer på 1/4, 1/2 og duatlon.
- 13. september: Aarhus Bay Triathlon tilbyder både børnetriatlon og finalen i DM Serierne.
- 21. september: Sæsonen afsluttes med Tri på Tyren, der har tre forskellige distancer.
Hvilke vælger du?
Find det eller de stævner, der passer dig bedst i Stævnekalenderen. Prik til din træningsmakker og hør, om ikke vedkommende skal med – det plejer at være en fantastisk oplevelse.
Stærke danske præstationer ved IRONMAN 70.3 VM i Marbella
Selvom en lang sæson havde sat sine spor, leverede de danske eliteatleter flere stærke præstationer i de hårdt besatte felter ved weekendens IRONMAN 70.3-verdensmesterskab i Marbella. Læs mere…
9 danske PRO-triatleter klar til IRONMAN 70.3 VM i Marbella
Denne weekend samles verdenseliten i triatlon i det andalusiske landskab omkring Marbella, hvor årets IRONMAN 70.3 Verdensmesterskab afgøres. Og selvom sæsonen lakker mod enden, er der stadig masser af kæmpe om. Udover selve VM-titlen bliver IRONMAN Pro Series også afgjort i weekenden. læs mere…
Triatlon Danmarks cross- og duatlonlandshold 2026
To atleter er udtaget til cross- og duatlonlandsholdet 2026. læse mere
Triatlon Danmarks kortdistancelandshold 2026
Fire triatleter er udtaget til kortdistancelandsholdet 2026. Se hvilke her…






