IRONMAN Copenhagen 2025: Ung tysker forpurrede dansk triumf ved IRONMAN Copenhagen

aug 19, 2025

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Getty Images for IRONMAN 

Længe så det ud til, at IRONMAN Copenhagen skulle have en dansk vinder i PRO-feltet, men den unge tysker Finn Große-Freese ville det anderledes. I tiden 7:27:34 vandt han foran danske Mathias Lyngsø Petersen (Odense Triathlon Klub), der måtte se sig slået med blot 35 sekunder.

Lyngsø Petersen havde ellers sat noget nær et perfekt race sammen og førte frem til løbets sidste kilometer, hvor Große-Freese overhalede ham.

”Jeg ville sgu gerne have vundet, men jeg bliver slået af en bedre mand i dag. (…) Jeg tømte tanken 110 %, men han løb fra mig alligevel,” fortæller Mathias til TriOraklet.

Se hele interviewet med Mathias og flere af de andre danskere her: TriOraklet på Instagram

Emil Holm (SHS Stevns TRI) fik en flot 7. plads efter en dramatisk dag. Han var med helt fremme efter svømningen, men fik gearproblemer og måtte køre op mod 90 km fastlåst i ét gear. Alligevel kom han i mål i top-10:

”(…) Had an amazing day, beside some mechanical problems on the bike… This was my dream race, the race that sparked the love for triathlon (…)” skrev Emil på Facebook.

Gustav Palm-Henriksen (KTK86) leverede ligeledes et stærkt race og sluttede som nr. 8.

Thor Bendix Madsen (KTK86) havde store forventninger til hjemmebanen, men måtte kæmpe med både dommerafgørelser og generelt en hård dag. Han viste dog god moral og fuldførte i 2:41:30 på en 11. plads.

Øvrige danske resultater i herrernes PRO-felt:

  • Scott Steenberg (KTK86) nr. 15
  • Kristoffer Visti-Graa (KTK86) nr. 22
  • Jakob Bloch (Aarhus 1900 Triathlon) nr. 29
  • Matthew Palmer (KTK86), Kristian Hindkjær (Aarhus 1900 Triathlon) og Kristoffer Heick (Odense Triathlon Klub) blev hhv. nr. 31, 32 og 33
  • Lars Lomholt (SMT Silkeborg) nr. 37
  • Adam Munch (KTK86) udgik

Find alle PRO-tider her: Stats Pro Triathletes

Foto: IRONMAN Danmark

Triatlon’s Uge 2026 – opstartsmøde

Triatlon’s Uge 2026 – opstartsmøde

Missede du og din klub opstartsmødet om Triatlon’s Uge 2026, kan du finde link til præsentationen og kontaktoplysninger til yderligere information her. læs mere..

William Thulstrup – ny stævnekoordinator i Triatlon Danmark

William Thulstrup – ny stævnekoordinator i Triatlon Danmark

Fra 1. marts har Triatlon Danmark ansat en ny stævnekoordinator. William Thulstrup er trådt ind i rollen, hvor han skal være med til at understøtte og udvikle forbundets mange stævner i samarbejde med arrangører og frivillige over hele landet.

Town Hall: Sociale medier og klubudvikling

Town Hall: Sociale medier og klubudvikling

Hvordan kan sociale medier bruges strategisk til at styrke jeres klub? Caroline Paulsen fra Aarhus 1900 Triathlon fortæller, hvordan bruger de bruger sociale medier især Instagram til at vise klubbens aktiviteter og promovere klubbens over for potentielle nye medlemmer. læs mere

Årets Age-Group Atlet 2025

Årets Age-Group Atlet 2025

Hvem af de 8 Age-Group Atleter, der er indstillet til Årets Age-Group Atlet fortjener din stemme?