Ingrid Kyed Jensen fra Aarhus 1900 Triathlon skal til Olympic International Academy 2023

apr 20, 2023

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Ingrid Kyed jensen

Når det Olympiske Ungdoms Akademi løber af stablen i juni 2023, er det med danske Ingrid Kyed Jensen blandt deltagerne. DIFs Olympiske team har nemlig valgt at sende Ingrid af sted, så hun kan dygtiggøre sine lederevner yderligere til gavn for dansk foreningsliv og Triatlon Danmark.

22-årige Ingrid Kyed Jensen fra Aarhus 1900 Triathlon er blevet udvalgt til at deltage i det Olympiske Ungdoms Akademi i Olympia i Grækenland til sommer.

Det er DIFs olympiske team, der har stået for udvælgelsen blandt ansøgerne, og her er valget faldet på Ingrid Kyed Jensen fra Aarhus 1900 Triathlon.

Ingrid har været medlem i Aarhus 1900 Triathlon siden 2021, hvor hun er særdeles aktiv. Ingrid er både frivillige træner i ungdomsafdelingen, har startet en svømmeskole op for børn og unge i alderen 5-12 år og så er hun netop valgt ind i Aarhus 1900 Triathlons bestyrelse. Derudover har hun deltaget som frivillig hjælper ved forbundets ungdomscamps og deltaget i trænerkurser.

”Deltagelsen i Olympisk Ungdoms Akademi 2023 vil give Ingrid en unik mulighed for at skabe netværk med andre unge idrætsledere rundt omkring i verdenen og dygtiggøre hendes lederevner til gavn for hendes virke i det daglige og fremtidige foreningsliv i Danmark. Triatlon Danmark ønsker Ingrid stort tillykke med udvælgelsen, og vi glæder os over at dansk triatlon også har lysende unge stjerner inden for foreningslivet” udtaler Rasmus Henning, direktør i Triatlon Danmark.

Om udvælgelsen skriver DIF:

”Ingrids baggrund og arbejde i foreningslivet har inspireret os alle. Vi er sikre på at hun, med et ophold på Akademiet, får en god personlig udvikling, og at både foreningslivet og forbundet kommer til at få meget gavn af hendes indsats og kompetencer i fremtiden”, skriver Søren Simonsen, Chef de Mission, DIF i begrundelse for at vælge Ingrid.  

Formålet med Det Olympiske Ungdoms Akademi er, at samlet unge engagerede mennesker i alderen 20-30 og give dem mulighed for at opbygge stærke relationer til andre engagerede unge.

Programmet for inkluderer foredrag, diskussioner i arbejdsgrupper og præsentation af konklusioner, kulturelle besøg, sports- og kunstaktiviteter, præsentationer af Olympiske idrætsudøvere osv.  Det Olympiske Ungdoms Akademi finder sted i perioden 10-22 juni 2023.

Læs mere om Det Olympiske Ungdoms Akademi HER.

Triatlon’s Uge 2026 – opstartsmøde

Triatlon’s Uge 2026 – opstartsmøde

Missede du og din klub opstartsmødet om Triatlon’s Uge 2026, kan du finde link til præsentationen og kontaktoplysninger til yderligere information her. læs mere..

William Thulstrup – ny stævnekoordinator i Triatlon Danmark

William Thulstrup – ny stævnekoordinator i Triatlon Danmark

Fra 1. marts har Triatlon Danmark ansat en ny stævnekoordinator. William Thulstrup er trådt ind i rollen, hvor han skal være med til at understøtte og udvikle forbundets mange stævner i samarbejde med arrangører og frivillige over hele landet.

Town Hall: Sociale medier og klubudvikling

Town Hall: Sociale medier og klubudvikling

Hvordan kan sociale medier bruges strategisk til at styrke jeres klub? Caroline Paulsen fra Aarhus 1900 Triathlon fortæller, hvordan bruger de bruger sociale medier især Instagram til at vise klubbens aktiviteter og promovere klubbens over for potentielle nye medlemmer. læs mere

Årets Age-Group Atlet 2025

Årets Age-Group Atlet 2025

Hvem af de 8 Age-Group Atleter, der er indstillet til Årets Age-Group Atlet fortjener din stemme?