Foto: Frank Holst i midten. Fra venstre, Jan H, Jan W og Torben B

Der findes dem, som ”bare” laver en Ironman, og så findes der de virkelige Ironmen. Frank Holst fra Vejen Tri & Motion hører til i den sidste kategori.

Frank havde gennem de sidst år godt haft på fornemmelsen, at ”der var noget galt”. Alligevel var han optimistisk, og samme aften som Frank fik den dystre besked, sagde han til sin hustru: ”Jeg vil så gerne prøve, om jeg nå at lave en sidste Ironman”.

Frank er medlem af Vejen Tri & Motion på ottende år, og har altid været meget aktiv og både svømmet, cyklet og løbet. Ligesom han tidligere har gennemført flere halve og en hel Ironman.

Trods måbende og hovedrystende reaktioner fra folk som mente, at det var et nærmest umuligt projekt, så bakkede både hans læge, de nærmeste venner og Franks familie op om hans drøm. I januar 2019 påbegyndte Frank derfor et træningsprogram, der skulle gøre ham klar til at føre sin drøm ud i livet.

Frank fulgte træningsprogrammet slavisk hen over både foråret og sommeren undtagen de dage, hvor sygdommen desværre slog ham omkuld. Og den 4. august 2019 stillede Frank til start ved Os