Kent Magelund: Dansk Triathlon Forbund 30 år
Undertegnedes karriere indenfor for triathlon startede egentlig med Jyllinge Games fra 1981 – 83, som var en konkurrence fordelt over en uge med 50 km kapgang som start om søndagen, 1500 m svømning i hal om tirsdagen, 160 km landevejscykling om torsdagen og en marathon om lørdagen, som en både individuel samt holdkonkurrence! Ca. 100 deltagere deltog årligt i denne konkurrence, hvor faktisk flere af deltagerne senere blev rigtig gode triathleter – mest kendt frømanden Jan Damgård fra Helsingør, som især var en super løber – og både nationalt samt internationalt havde meget fornemme placeringer! Den fornemste nok på Vulcan Triathlon på CLS i 1989, hvor han som 40 årig slog hele den danske daværende elite Michael Rughede, Andreas Hartkopp m.fl.! Undertegnede var dengang UK – chef for landsholdet og havde fået meget kritik af Jogging Madsen, som havde et ½ professionelt hold tilsluttet sin skobutik på Frederikssundsvejen – over at jeg havde udtaget den 40 årige Jan til landsholdet – og til netop denne opgave – men det var ligesom kritikken forstummede lidt efter Jan præstations – og det blev fejret meget grundigt på den Grønne bar på CLS – og der blev grinet meget af det!
Året før 1988 havde Michael Rughede og Andreas Hartkopp gjort sig verdenskendte ved at placere sig som 2 og 3 i Vulcan Triathlon efter Glenn Cook – som året efter fik sølv i 1989 ved det første officielle VM i Avignon – men begge slog legenden Dave Scott, 5 gange Hawaii Ironman vinder, som blev nr. 4 i stævnet!
Undertegnedes egne særlige oplevelser som triathlet var det uofficielle EM Køln i 1984, hvor en stor flok danskere med Bent Nielsen, daværende formand i DTriF som arrangør – deltog på forskellige distancer! Vandet var 11 – 12 grader- og selvom samtlige svømmedistancer blev sat ned, blev flere så forkomne, at flere udgik efter svømningen bl.a. ovennævnte Jan D. – og flere blev tvunget til lægetjek, inden man fik lov til at deltage – hvis man altså ikke fik forbud mod at fortsætte! Jeg blev rystende – efter 1000 m svømning – hvor jeg dårligt kunne huske de sidste 200 m – lagt i sygeseng med tæppe og massage over hele kroppen for at få gang i blodcirkulationen – og fik først lov at cykle ud på de 120 km efter 50 minutter! OG DET VAR HER MAN FANDT UD AF – AT MAN SKULLE HAVE ANDET END BADEBUKSER PÅ – våddragten blev snarest opfundet!
Jeg har haft utrolig mange oplevelser indenfor vores herlige idræt – og tænker jeg tilbage – er jeg stolt over som gammel A-rytter – med smil på læben – at have sat både Jan Damgård og Steffen Lyders af fra hjul på cykel i henholdsvis Jyllinge Games og Hillerød Triathlon – selvom det var før, de blev Danmarks kendte tristjerner! Men det glemmer jeg tit at fortælle – altså det sidsteJ!
Det, jeg især synes triathlonsporten har været utrolig god til er at være fremsynet og innovativ mht. udvikling af udstyret! Som gammel cykelrytter var det fornemt bare at få lakkeret sin cykel en gang om året – hvorimod trisporten eksploderede hvert år med nye tiltag – skrårammer, små forhjul, pladehjul, tribøjler – diverse tiltag til at minimere omklædningen i skiftezonen, tridragter, våddragter, forskellige anordninger i skoene m.m.
De udfordringer jeg kan se fremover er antallet af stævner contra mængden af deltagere, hvem kan klare dommere, hjælpere og kan selve økonomien i stævnerne holde – foreningskulturen/klubberne contra det kommercielle marked – alle har aktive medlemmer i klubberne, som stadig vil deltage i stævner og måske kun er i klubben et år pga. et Ironman stævne – og så er det nemmere og uforpligtende bare at køre stævner fremfor måske at blive pålagt en opgave af sin klub! Og hvordan får forbundet den kommercielle del af stævnerne og forbundets egne til at hænge sammen mht. til stadig at stå med et godt tilbud, så det kan trække nye medlemmer – selvom jeg godt ved, at DIF har åbnet muligheder for nye medlemsskaber. Kan vi stadig som forbund genere nye talenter til OL – eller har Ironman feberen grebet folket så meget at denne opgave bliver op ad bakke?
Som tidligere formand og medstifter af forbundet ser jeg tilbage på 30 år og er stolt over at have været med til at ”opfinde en helt ny idrætsgren”, få den organiseret under DIF og have masser af medaljevindere på samtlige distancer hos både mænd og kvinder, der gjorde, at vi i flere år var i superligaen mht. medaljer og tilskud hos Team Danmark – fået klubberne op at stå, fik ansat den første landstræner, fået triathlon med på OL- programmet – og her og nu udefra set den kæmpeudvikling, der er sket både på det organisatoriske plan i forbundet, samt udviklingen af antal deltagere til både forbundet og de kvalitets stævner, der er dukket op de senest 4-5 år – det er fantastisk!
Tak, til alle de triathleter, jeg har været heldig at have i min tid i forbundet. Nogen er allerede nævnt, men hvem husker ikke stadig Mogens Strange, Gabor Kløczl, Rasmus Henning, Susanne Nielsen, Lone Larsen, Annette B. Petersen, Torbjørn Sindballe, Morten Fenger, Peter Sandvang, Ulrich Ghisler, Lisbeth Kristensen – og jeg har sikkert glemt nogen – og undskyld for detJ! Og det der tilslut i særlig grad glæder mig på forbundets vegne er – at flere af ovennævnte personer, nu har gjort eller gør et kæmpe arbejde for vores dejlig sport både i forbundet og på flere andre poster!
Kent Magelund
I forbindelse med DTriF´s 30 års fødsesldag så en række personer tilbage på forbundets historie.
Læs sjove historier og gamle anekdoter fra deres tid i DTriF
Formand gennem mere end 15 år
Triathlon i dinosaurernes tid
Historien om DTriFs logo
Ser tilbage