Fik du hørt DM-Tri-Serie finalen?

sep 7, 2016

DM-Tri-seriens finale afsnit den 4. september blev en højintens affære. Det fremgår bl.a. af artiklerne her på Dansk Triatlon Forbunds side, hvor ungdomslandtræner Rasmus Stubager har bidraget med fyldige rapporter fra ræset. Vi har endnu til gode at læse om hans egen oplevelse som deltager i Agegroup 18 til 39.

Regnen ramte
På dagen var der en del tilskuere, der havde fundet vej til Furesø – især om formiddagen, hvor det holdt tørt helt frem til elitefelterne startede kl. 14 og 15. Men fra kl. 14 tog regnen for alvor til, hvilket øjeblikkeligt fik hovedparten af de interesserede til at gå hjem.

DR p3 var på pletten
Heldigvis kunne man også følge de to elite-starter helt til dørs da DR-sporten med programmet LIGA havde rapporter Anders Rud i Farum. Han sendte gentagende gange tilbage til studiet fra vandet hvor han var med under herrernes svømning og fra cyklingen, hvor han med blandet succes sendte live fra bagsædet af en motorcykel. Det blev også til interview med Dansk Triatlon Forbunds formand Mads Freund, den nykårede danske mester hos kvinderne Alberte Kjær og Andreas Schilling, der som bekendt havde en dag hvor han blev ramt af en byge af uheld.

Genhør programmet
Fik du ikke hørt LIGA i søndags kan vi varmt anbefale programmet, der udover DM-Tri-serie-dækningen også indeholder masser af god musik. Er du på en computer kan du finde det på linket her.
Har du en smartphone kan du downloade programmet – eller høre det on the fly – ved at bruge en podcast app og søge på LIGA og vælge søndag den 4. september. Hvis du ikke vil høre programmet så find flg. passager hvor Anders Rud er igennem: 21:20, 30:45, 37:55, 49:00, 1:30 – herefter er der længere mellem indslagene.

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Andreas Schilling blev ramt af følgende uheld: 10 sek. tidsstraf fordi en del af hans våddragt lå uden for kurven efter T1. 55 sekunder kostede hans styrt ved vendepunktet på cykelruten. 1 -2 sekunder kostede et sving på banen løbets slutfase. Samlet set manglende een enkelt placering i forhold til at hente den samlede DM Tri-Serie-sejr. Foto: Dtrif/Morten Brandt