Emil Holm triumferer og vinder IRONMAN 70.3 Poznan. Laura Madsen nr. 3 ved IRONMAN 70.3 Zell am See
Foto: IRONMAN Polen
Emil Holm triumferer og vinder IRONMAN 70.3 Poznan. Laura Madsen nr. 3 ved IRONMAN 70.3 Zell am See
Den forgangne weekend bød både på flotte præstationer og resultater, og de danske triatleter viste sig igen godt frem på den internationale triatlonscene. I denne artikel tager vi et nærmere kig på de præstationer, der skilte sig særligt ud.
IRONMAN 70.3 Poznan
Søndag blev en markant dag for Emil Holm (SHS Stevns TRI), da han krydsede målstregen som den første ved Enea IRONMAN 70.3 i Poznan, Polen. Det var Emils første PRO-sejr i IRONMAN-70.3-regi.
“Det var for mit vedkommende en helt fantastisk tur! Det var totalt “drengerøv”, og jeg plejer at køre godt, når jeg har det godt! Selve racet endte med at blive et kæmpe selvtillidsboost. Det var vildt motiverende at være den er animerede løbet og satte pace, men samtidige kunne følge min egen plan! Det blev min første PRO-sejr og forhåbentligt ikke den sidste”, udtaler Emil Holm, der kører SuperTri i London i weekenden for holdet PODIUM RACING.
Andre danske triatleters resultater i Poznan
Mens det var en triumfdag for Emil, oplevede de andre danske PRO-herrer forskellige udfordringer under samme stævne.
Miki Taagholt (Ganløse Triatlon & Motion), Valdemar Solok (KTK86) og Adam Munch (KTK86) stod alle over for tekniske problemer og fysiske skavanker.
Valdemar måtte trække sig før start på grund af rygproblemer opstået dagen før, og Adam Munch blev registreret som DNF.
Miki Taagholt kæmpede sig gennem racet på trods af sygdom og tekniske udfordringer og kom i mål på en 21. plads.
Hos PRO-kvinderne gik det heldigvis bedre for Shiva Leisner (Aarhus 1900 Triathlon), der senest blev nr. 2 ved DM Middel Elite i Silkeborg. Shiva kom i mål som nr. ni.
Se alle resultater og tider fra IRONMAN Poznan her.
Foto: IRONMAN Polen
IRONMAN 70.3 Zell am See – Kaprun
I Østrig deltog Laura Madsen (KTK86) og Thor Bendix Madsen (KTK86) begge i IRONMAN 70.3 Zell am See-Kaprun.
Laura fortsatte sin stærke 2024-sæson med endnu en podieplacering, idet hun opnåede en flot 3. plads. Thor sluttede på en respektabel 14. plads.
“Virkelig fedt race i Zell Am See, Østrig, utroligt flot lokation i bjergene. Det var et utroligt hårdt od udfordrende race i et stærkt felt og jeg er derfor meget glad for min podieplacering og at få kvalifikation til 70.3 verdensmesterskabet i Marbella næste år, fortæller Laura”
Begge atleter er allerede klar til næste udfordring og vil være at finde ved startlinjen i Usbekistan til Challenge Samarkand i weekenden.
Se alle tider og resultater fra IRONMAN Zell am See-Kaprun her.
Foto: Laura Madsen på podiet, IRONMAN Zell am See 2024
Se Laura Madsen krydse målstregen ved IRONMAN Zell am See-kaprun nedenfor
2024 Europe Triathlon Youth Championships Festival Banyoles
Til start er Oliver Dyrholm Pilegaard (SHS Stevns TRI), William Friis Knudsen (Karlslunde Tri), Cathrine Vefling Madsen (Aarhus 1900 Triathlon) og Mikkeline Fugleberg (multiatleterne ESBJERG). Her skal de både konkurrere individuelt og i Mixed Relay.
Dato: 6. september
Junior drenge:
- Semifinale 1, kl. 18:00, Oliver Dyrholm Pilegaard
- Semifinale 3. Kl. 18:08, William Friis Knudsen
Junior piger:
- Semifinale 1 kl. 19:00, Mikkeline Fugleberg
- Semifinale 2, kl. 19:04, Cathrine Vefling Knudsen
A- og B-finaler afvikles lørdag d. 7. september fra kl. 12:15. De 30 hurtigste kommer i A-finalen og de 30 næsthurtigste i B-finalen.
Dato: 8 september
Mixed Relay, kl. 08:15.
Distancen er den samme i både individuelt og Mixed Relay (300 m svømning, 6,6 km cykling og 1,8 km løb).
Foto: fra venstre William Knudsen, Oliver Dyrholm Pilegaard Mikkeline Fugleberg, Cathrine Vefling Madsen
Invitation: Town-Hall Meeting med fokus på sociale medier og klubudvikling
Sponsor- og SoMe-ansvarlig i Aarhus 1900 Triathlon, Caroline Paulsen, deler konkrete erfaringer med hvordan klubben har arbejdet strategisk og praktisk med sociale medier. læs mere og tilmeld dig her….
Triatlon Danmarks ordinære generalforsamling 2026
Triatlon Danmarks ordinære generalforsamling afvikles lørdag den 21. marts 2026 i Idrættens Hus, Brøndby, i tidsrummet kl. 13.00–15.00. Uddelingen af årets priser vil foregå kl. 12.30–13.00. læs mere….
World Triathlon Age-Group rangliste – det skal du vide
World Triathlon har en officiel Age-Group rangliste, hvor atleter rangeres på tværs af aldersgrupper, køn, discipliner og distancer. Du optjener point ved deltagelse i VM i Age-Group-regi og ved kontinentale mesterskaber som EM. Læs mere…
Jule- og nytårshilsen: 2025 – et år med fremdrift
2025 blev et år, hvor dansk triatlon og Triatlon Danmark tog vigtige og væsentlige skridt fremad – både sportsligt og organisatorisk. På tværs af ungdom, elite, klubber og stævner har året været præget af høj aktivitet, stigende interesse for sporten og et tydeligt fokus på at skabe sammenhæng fra de yngste udøvere til den internationale elite. læs hele jule-og nytårshilsenen…








