DM triatlon-brag i Herning i morgen!

Foto: James Mitchell
Pressemeddelse fra Challenge Herning
Det er et uhyggelig skarpt pro-felt, der krydser klinger ved Garming Challenge Herning. Alt kan ske, og intet er givet på forhånd, når atleterne både kæmper om DM på både sprint- og middeldistancen. Der er skruet helt op for spændingen, når både en stor del af verdenseliten og hundredevis af glade, toptrænede amatørtriatleter samles til den helt store triatlon-oplevelse på lørdag.
Det er et af de stærkeste pro-felter, man kunne tænke sig, der kæmper om podiepladserne i Herning søndag den 9. juni. DM-titlen er på højkant på både sprint- og middeldistancen, hvor også den internationale elite kæmper side om side med de danske atleter – dog uden mulighed for at kalde sig Danmarksmester.
Blandt favoritterne er danske Camilla Pedersen og englænderne Laura Sidall og Frankie Sanjana på kvindesiden, mens svenske Jesper Svensson, tyske And Dreitz og danskerne Anders “Hightower” Christensen og Thomas Strange formentlig kommer til at kæmpe om at bestige herrernes podium.
En time før start på DM Middeldistance i Herning får elitetriatleterne mulighed for at vise, at kortdistance-triatlon er særdeles spektakulært, og yderst tilskuervenligt. Elite Herrerne starter først og kort herefter elite damer. Svømningen foregår i Fuglsang Sø, derfra via skiftezone 1 til en 18,6 kilometer lang cykling til skiftezone 2 i centrum af Herning, og afsluttende med 2 x 2,5 km løb til målstregen foran Herning Rådhus.
Stævnet er en del af DM TRI serie for eliten i 2018, der rummer 3 kvalitetsstævner, hvorigennem man finde den danske mester i kortdistancetriatlon 2018.
Men det er ikke kun de professionelle atleter, der varmer op til at yde deres bedste i Herning. Også hundredevis af glade, toptrænede amatørtriatleter har trænet hårdt og målrettet, og på lørdag kan de høste frugten af det hårde arbejde, når de løber i mål.
Challenge Denmark har gjort det til sin mission at skabe rammerne for familievenlige triatlon-stævner med større fokus på oplevelsen end på slut-tiden.
Triathlon for alle
“Triatlon må gerne være hårdt og udfordrende. Det skal det faktisk helt være. Men det skal først og fremmest være sjovt, og det må ikke ødelægge folks liv. Derfor lægger vi også ud med en Challenge For All med 400 meters svømning, 20 km cykling og 5 km løb for dem, der har lyst til at prøve kræfter med triathlon uden at kaste sig ud i de lange distancer,” fortæller Race Director Claus Vesterby.
Challenge For All foregår på mindre bidder af ruten fra hoved-eventet, så deltagerne oplever samme rute og stemning.
“Mange danskere lever et stillesiddende liv, hvor de er meget oppe i hovedet. Triatlontræningen giver en fysisk modvægt, hvor man i stedet kommer ud i den friske luften og bruger kroppen. Man behøver jo ikke køre en fuld distance Ironman for at være triatlet. Den halve – eller for den sags skyld en Challenge For All – er fuldt ud lige så stor en oplevelse, og kræver et mere overkommeligt antal træningstimer. Men man får stadig rusen og tilfredsstillelsen ved at overvinde det, man troede, man kunne. Jeg tror, det er det, der gør sporten så populær. Det og så fællesskabet. For selvom triatlon er en individuel sportsgren, er der et utrolig tæt sammenhold i miljøet og ude i klubberne. Det mærker vi tydeligt til stævnerne, hvor alle hepper på hinanden og bidrager til den gode stemning. Det er en fest hver gang. Og det er de færreste, der kan stå i målområdet uden at få gåsehud og tårer i øjnene,” lover Claus Vesterby.
Tilskuerguide
- Svømmestart for sprintdistancen ved Fuglsang Sø kl 11
- Svømmestart for Garmin Challenge For All ved Fuglsang Sø kl 11:20
- Svømmestart for middeldistance omkring kl 12:00 – samtidig kommer de første sprintere i mål ved Rådhuset
- Mens atleterne kæmper på cykelruten, er der god tid til at komme ind til centrum, hvor du kan se dem løbe
- I Sønder Anlæg har alle triathlon-klubberne har deres hotspots. De konkurrerer om DM for tri-klubber, så de kan forventes at give den fuld gas med sang, musik, hep og dans
- Sønder Anlæg er også hvor du finder “Tjamp Camp”, med livekommentering af det legendariske Tri 226 Studio med Jesper Hansen og Tommy (Torpedo) Nielsen, DJ, mad og drikke
- Hvis du har børn med, bør du lægge turen forbi Tinghuspladsen, hvor Børneulykkesfonden har en Trafikskole, hvor børn i alle aldre kan lege og øve sig
- Er du mere til smukke piger, er Poulsens Plads stedet for dig. Her finder du de legendariske Garmin Girls, der giver enhver cheerleader kamp til stregen
- Har du brug for en pause fra al festivitassen, kan du gå til Gammel Vejlevej, den lange, ensomme strækning, hvor atleterne virkelig skal grave dybt – og vil være ekstra taknemmelige for at få et hep, en highfive eller måske endda et kys
- Endelig er der Torvet foran rådhuset med den største triathlonfest finder sted med DJ, storskærm og masser af fans til at skubbe atleterne de sidste meter mod målstregen
Trænerkursus: Cykling modul 2
Vil du tage din cykeltræning til næste niveau – og hjælpe erfarne triatleter med at gøre det samme?
Cykling 2-modulet er for dig, der allerede har gennemført Cykling 1 og ønsker at udvikle dine færdigheder som cykeltræner i triatlonklubben. Her dykker vi dybere ned i teknisk træning og konditionel optimering – med fokus på at løfte niveauet hos de mere rutinerede atleter. Klik og læs mere om kurset og hvordan du kan være med…
’Høgen’ var flyvende i Frankfurt
Kristian Høgenhaug tog en imponerende sølvmedalje ved IRONMAN Frankfurt European Championship, hvor han leverede dagens hurtigste cykelsplit og førte løbet indtil de afsluttende kilometer. Med i feltet var også Magnus Ditlev og Daniel Bækkegaard, men et rødt kort og et afbud ændrede på en ellers lovende dansk dag. Læs om dramaet, farten og det velfortjente ølbad i Frankfurt…
Verdenseliten samles i Frankfurt i weekenden og Dansk PRO-trio klar til IRONMAN 70.3 Nice
Weekenden byder på masser af triatlon i verdensklasse. I Frankfurt er der IRONMAN EM og i i Nice IM 70. 3 – begge steder er det med dansk deltagelse. læs mere…
Ny strategi skal styrke talent- og elitearbejdet i dansk triatlon
Triatlon Danmark har revideret sin talent- og elitestrategi. Den nye strategi bygger videre på de stærke fundamenter fra den tidligere strategi (2021–2028), men er samtidig tilpasset de realiteter og rammevilkår, som dansk triatlon står overfor i dag. Strategien gælder frem til 2032 og skal danne retning for arbejdet med at udvikle og fastholde triatleter i verdensklasse.