DM TRI serien #5 Spar Kron Randers søndag d. 2. juni
Age-Group 1/4 jernmand (950 – 45 – 10,5) – Kun få pladser tilbage!
Spar Kron 1/4 Jernmand, som arrangeret af Randers Freja Triathlon, er et forholdsvist ungt stævne med 3 år på bagen. På trods heraf rundede stævnet næsten 600 deltagere i 2018. Stævnet afvikles fra hjertet af Randers, hvor Gudenåen munder ud i Randers Fjord. Som deltager får man den helt unikke oplevelse af at svømme i Gudenåen og forhåbentligt med masser af medstrøm. Distancen er 950m svømning, 45 km cykling og 10,5 km løb.
Svømning
Der svømmes 950m med strømmen i Gudenåen. Deltagerne sendes afsted 2 og 2 med 15 sekunders mellemrum via en rampe. De hurtigste svømmere sendes afsted som de første. Gudenåen føles mere begyndervenlig, da der ikke er langt til åens bredder og man i princippet blot skal svømme lige ud. Hvis strømmen er helt rigtig, så får man også ekstra god fart på.
Cykling
Der cykles på en ud og hjemrute -22,5 km hver vej. Ruten er helt flad på den første halvdel, hvorefter der kommer lidt bakker, for at være flad igen ud mod vendepunktet. Ruten følger Randers Fjord og ender ved færgelejet i Mellerup. Der er gode stræk til at give den gas.
Løbet
Løberuten er på en 3,5km rundstrækning på Randers Havn. Her kommer I igennem Lemvigh-Müllers lagerhaller og ud på selve havnearealet. Ruten er total flad og meget hurtig. I kommer ind forbi stævnepladsen ved hver runde og kommer til at opleve den fantastiske stemning flere gange. Der er to depoter på hver runde.
Aspiranter
Aspiranterne hopper i vandet lige efter de voksne og de skal ud på distancen der lyder på 600m svømning og 2,5km løb.
Svømningen er medstrøms i Gudenåen, som i 2018.
Deltagerguide med rutekort udsendes i ugen op til konkurrencen.
Tidsplanen er dog allerede klar og kan ses herunder.
Tidsplan Aspiranter
07:30 Afhentning af startnumre åbner
10:00 Udlevering af startnumre slutter
10:00 Racebriefing i skiftezonen
11:00 Skiftezone lukker
11:15 Start på Spar Kron Aspiranter, drenge
11:30 Start på Spar Kron Aspiranter, piger
13:00 Præmieoverrækkelse
FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark
Nu er der åbent for tilmelding til FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark – Triatlon Danmarks nye danske langdistancestævne med rute fra Nyborg til Odense.
Jobnyt: Specialidrætslærer / træner for RIG Triatlon – Malmö Idrottsgymnasium
Vil du være med til at forme fremtidens elitetriatleter? Malmö Idrottsgymnasium – et af Sveriges førende eliteidrætsmiljøer – søger en engageret og kompetent specialidrætslærer/træner til deres triatlonprogram. Ansøgningsfrist 8. februar. læs mere om stillingen…
Nyuddannede trænere klar til sæsonstarten
Fire trænerkurser på én måned har klædt både nye og erfarne trænere endnu bedre på til sæsonstarten. I januar blev både løbe- og svømmetrænerkurser på niveau 1 og 2 gennemført med stor opbakning og engagerede deltagere. Læs mere om kurserne og de kommende muligheder for træneruddannelse i Triatlon Danmark.
Invitation: Town-Hall Meeting med fokus på sociale medier og klubudvikling
Sponsor- og SoMe-ansvarlig i Aarhus 1900 Triathlon, Caroline Paulsen, deler konkrete erfaringer med hvordan klubben har arbejdet strategisk og praktisk med sociale medier. læs mere og tilmeld dig her….





