DM TRI serien 2018

Action ind i T2 ved DM TRI seriens finalestævne 2017. Foto: Lea Hoffmann
For 6. år i træk er vi nu klar til at løfte sløret for DM TRI serien!
Vi er glade for at kunne tilbyde en DM TRI serie 2018 der rummer mange kvalitetsstævner samt sikrer:
– at vores yngste i Aspirantgruppen får en stævnerække, hvor man som helt ny eller erfaren kan blive testet i sine færdigheder mod ungdomstriatleter på alle niveauer fra hele Danmark.
– at eliten har 3 kvalitetsstævner, hvorigennem vi kan finde den danske mester i kortdistancetriatlon 2018, og hvor Aspiranter på spring får muligheden for at udvikle sig ved at køre mod de allerbedste i Danmark, og ved finalestævnet i Fredericia også mod de bedste i de nordiske lande.
– at der for Age-Group er noget for en hver smag med distancer fra sprintdistancen og op til middeldistancen.
En flot video fra finalestævnet i Fredericia 2017.
Direktør i Dansk Triatlon Forbund, Morten Fenger om DM TRI serien 2018:
”Med lanceringen af DM TRI serien nu for 6 år i træk er det vores ønske af være det faste samlingspunkt for de danske triatleter, såvel de unge håbefulde aspiranter som de skarpe elitefolk, men ikke mindst også de mange AG triatleter unge som ældre der har triatlon sporten som deres foretrukne sport og motion. Nogle vil uagtet mange år på fødselsattesten forsat konkurrere til sidste sveddråbe mens andre måske er mere med for sammenholdet i klubben og oplevelsen og den medfølgende gode fornemmelse vi alle har efter gennemførslen af en triatlonkonkurrence. DM TRI serien rummer os alle – så kom og vær med” – opfordrer Morten Fenger.
Oversigt over DM TRI serien 2018. Bemærk at kun de stævner, hvor man kan samle point til DM TRI serien er taget med i denne oversigt.
Eliten kan eksempelvis godt køre DM Sprint, men stævnet tæller ikke med i stillingen i elitens DM TRI serie.
Se PDF-dokument med oversigt over stævnerne her
Følg med på Dansk Triatlon Forbunds kommunikationsplatforme, hvor der i den kommende tid vil komme nyheder der går mere i dybden med DM TRI serien 2018 for de enkelte grupper; Aspiranter, Age-Group og Elite.
Tilmelding og stævneinformation vil være tilgængelig på hjemmesiden i løbet af de næste 2 uger.
Der vil også blive lanceret en side for DM TRI serien 2018, hvor al information om serien vil være at finde.
Med sportslig hilsen
Dansk Triatlon Forbund
Trænerkursus: Cykling modul 2
Vil du tage din cykeltræning til næste niveau – og hjælpe erfarne triatleter med at gøre det samme?
Cykling 2-modulet er for dig, der allerede har gennemført Cykling 1 og ønsker at udvikle dine færdigheder som cykeltræner i triatlonklubben. Her dykker vi dybere ned i teknisk træning og konditionel optimering – med fokus på at løfte niveauet hos de mere rutinerede atleter. Klik og læs mere om kurset og hvordan du kan være med…
’Høgen’ var flyvende i Frankfurt
Kristian Høgenhaug tog en imponerende sølvmedalje ved IRONMAN Frankfurt European Championship, hvor han leverede dagens hurtigste cykelsplit og førte løbet indtil de afsluttende kilometer. Med i feltet var også Magnus Ditlev og Daniel Bækkegaard, men et rødt kort og et afbud ændrede på en ellers lovende dansk dag. Læs om dramaet, farten og det velfortjente ølbad i Frankfurt…
Verdenseliten samles i Frankfurt i weekenden og Dansk PRO-trio klar til IRONMAN 70.3 Nice
Weekenden byder på masser af triatlon i verdensklasse. I Frankfurt er der IRONMAN EM og i i Nice IM 70. 3 – begge steder er det med dansk deltagelse. læs mere…
Ny strategi skal styrke talent- og elitearbejdet i dansk triatlon
Triatlon Danmark har revideret sin talent- og elitestrategi. Den nye strategi bygger videre på de stærke fundamenter fra den tidligere strategi (2021–2028), men er samtidig tilpasset de realiteter og rammevilkår, som dansk triatlon står overfor i dag. Strategien gælder frem til 2032 og skal danne retning for arbejdet med at udvikle og fastholde triatleter i verdensklasse.