DM Cross Triatlon 2021

sep 2, 2021

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Torben Anholm Silkeborg fra Motion/Tri-klub

De danske mesterskaber i cross triatlon blev afviklet lørdag den 28. august i noget af Danmarks smukkeste natur i og omkring Almind Sø og Østre Søbad ved Silkeborg.

DM Cross blev afholdt af Silkeborg Triathlon Klub og blev kørt på de to distancer: KORT og MELLEM.

Atleterne svømmede 2 runder af 375m/750m og ved begge distancer benyttede de en ’Australian exit’ (oppe at vende på land imellem runde 1 og 2), inden de hoppede i søen igen for at svømme endnu en runde. Vandet var heldigvis roligt og 17,5 grader, så det gav ikke atleterne de store kvaler under svømningen.

Herefter var det på med MTB-skoene og videre ud i Vesterskoven, som er et af Danmarks mest besøgte MTB-spor. Sporet er især kendt for sine mange bakker og sjove lange nedkørsler.

Til DM Cross kørte atleterne det blå spor, der ligesom i alpinski er en af de letteste spor, og derfor kunne langt de fleste med lidt snilde sagtens køre sporet. Og da sporet bl.a. er lavet stenmel og grus er som regel tørt selv efter regnvejr.

Ruten på de 10km gennem skoven skulle gennemføres henholdsvis to- (Kort) og tre (Mellem) gange.

Selve MTB-ruten var en god blanding af single-tracks, som snoede sig henad og nedad, og brede grusveje, som især skulle køres opad. Det blev i alt til mellem 600 og 800 højdemeter, som selv for erfarne godt kan trækker tænder ud. Der blev dog givet fuld gas, og fordi der også var brede grusveje, havde atleterne gode forudsætninger for at overhale hinanden på ruten.

”Vesterskoven er megasjov at køre i, da der er mange sjove sving og nedbremsninger, og har man lidt teknisk snilde, kan man også finde nogle træstubbe, sten og ujævnheder, man kan lave hop henover”, fortæller Carol Rasmussen fra Brøndby Triathlon CLub, der selv stillede op (og vand👏) i mellemdistancen.

For at ingen skulle fra vild var ruten mærket flot op med gule flag og pile, og arrangørerne havde hjælpere ud de steder, hvor skovstier skulle krydses og ved to mere tekniske steder. 

Foto: Torben Anholm Silkeborg fra Motion/Tri-klub

Efter cyklingen var det på med trailskoene, og så gik det ud på 1 eller 2 gange 5 km løb, som også forgik i i Vesterskoven. Løberuten var opmærket med grønne og orange flag og der var fint med hjælpere på stierne.

Det var en meget hurtig rute, da størstedelen – desværre kan man sige – skulle løbes ad grusveje. Ruten manglede derfor lidt flere tekniske detaljer i forhold til andre trailløb, men ellers var det en smuk tur i skoven.

Konklusionen var derfor, at Silkeborg Triathlon igen lykkedes med at skabe fantastiske rammer for cross triatlon og denne gang endda et DM.

Arrangørerne fra SMT og Triatlon Danmark takker alle deltagere for, at de bakkede det første DM Cross Tri op og vi håber at kunne tilbyde endnu et mesterskabsrace i 2022, hvor vi vil arbejde for kunne tilbyde et endnu bedre DM Cross TRI.

Vi takker for alle tilbagemeldinger fra flere atleter, og har du ideer til forbedringer, så modtager vi dem gerne på post@triatlon.dk

Se mange flere flotte billeder fra Silkeborg Triathlon og DM Cross på

https://www.motionsbilleder.dk/triathlonKoden til download er “silkeborgtriathlon” og det koster gratis.

Tusind tak til fotograf Torben Anholm Silkeborg fra Motion/Tri-klubs.

 

Testsamling i september 2021

Testsamling i september 2021

Lørdag blev der afholdt testsamling for ungdomstriatleterne. Testsamlingen blev afholdt i forbindelse med ungdomscampen på Glamsbjerg Idrætsefterskole…

Fantastisk weekend for dansk triatlon

Fantastisk weekend for dansk triatlon

Igen i denne weekend viste de danske elitetriatleter, at de er med helt fremme i verdenseliten både på langdistance og på Sprint og i Mixed Relay. Det blev således til flere podieplaceringer…

Triatlon i verdensklasse i vente i weekenden

Triatlon i verdensklasse i vente i weekenden

Uanset om man er mest interesseret langdistance, sprint, Mixed Relay eller duatlon, så kan man få stillet sin appetit for triatlon i verdensklasse i weekenden. Der er dansk deltagelse i både IRONMAN 70:3 World Championships, IRONMAN Austria-Kärnten, Hamburg Wasser 2021 World Championships Series og 2021 World Triathlon Powerman Long Distance Duathlon Championships Zofingen. læs mere….

Mere guld og flere VM-titler til dansk triatlon i Almere

Mere guld og flere VM-titler til dansk triatlon i Almere

Det var ikke kun eliten, der søndag var i aktion til 2021 World Championships Long Distance Almere-Amsterdam. Flere danske Age Group-atleter var i aktion på langdistance eller Aquabike – og begge steder var der danskere, som markerede sig rigtigt flot og kom hjem med VM-medaljer. læs mere….

SE ANDRE NYHEDER